Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
Mogens Hejnesøn 140
bekendt. Hovedmændene herfor maatte han betegne som
Mogens Hejnesøns Medskyldige, medmindre Rigsraadet kunde
forelægge ham sort paa hvidt for, at det hele var foretaget ifølge
Lov og Dom1.
Det var en højst ubehagelig Vending. Der fandtes jo som
bekendt ingen Dom desangaaende. Og Forliget ønskede man helst
uomtalt, da det retsligt intet afgjorde og strængt taget jo egentlig
blot stemplede Enkedronningen som den skyldige. Man synes
derfor at være lusket ud af en Bagdør ved at afslaa at vidne i en
Sag, hvori man selv skulde dømme, og ai have overladt det til
ham selv at skaffe sig sine Oplysninger.
Han gav imidlertid ikke tabt og anførte to, som skulde have
været delagtige i Ligets Optagelse, nemlig den afdødes Hustru
og saa en Guldsmed Witte, der havde forfærdiget Pladen med
Indskriften paa Kisten. Over disse to begærede han Stævning.
Det vilde unægtelig være vel galt, om Rigsraadet gav disse to,
der jo kun havde handlet i deres gode Ret, til Pris for
Angriberen. I det første Vidneforhør vilde vel desuden Enken blot
paaberaabe sig Forliget og derved gøre galt værre. Det lader derfor
til, at man kun højst uvilligt har indladt sig paa at opfylde dette
Christoffer Reads Forlangende; han maatte i hvert Fald to Gange
kræve dem stævnede’2, førend det skete.
Just paa dette vanskelige Punkt viste der sig imidlertid en
Redning, som i det mindste for en Stund kunde bortmane Faren.
Rigsraadet vilde heller end gerne være af med ham, og han
vidste for vel, at hverken Enken eller Guldsmeden vilde kunne
skaffe ham synderlig Erstatning. For ham kom det først og
fremmest an paa at finde en Kassebeholdning, pligtig og stor
nok til at svare det skyldige Beløb. Men just nu havde han faaet
opsporet, at Mogens Hejnesøn 1585 ved sin Ankomst til Bergen
med den røvede Ladning havde anvendt det meste af den til at
betale sin Gæld til Jørgen Styckning i Bergen; og det var
lykkedes ham at faa fat i selve Afregningen3. Jørgen Styckning var
en ganske anderledes Mand at holde sig til end en stakkels
Guldsmed og Enke. Han bad derfor Rigsraadet om en Befaling
til Lensmanden i Bergen om at beslaglægge Jørgen Stycknings
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
