- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / I. Bind. I. og II. Bog /
141

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mogens Hejnesøn

141

Gods samt Ordre til samme om at optage Forhør over, hvem
der iøvrigt havde staaet i Handelsforbindelse med ham1. Det
var en ypperlig Udvej. Herved aabnedes der Udsigt til for
længere Tid at blive fri for den uvelkomne Gæst i København. Og
gjorde Lensmanden i Bergen sin Pligt, skulde han ikke komme
et Skridt videre der. Han fik derfor den forønskede Ordre2 og
drog til Bergen.

Da Christoffer Read eller hans Fuldmægtig i Eftersommeren
1597 kom til Bergen, var man dér hurtigt paa det rene med,
hvorledes Sagen skulde tages. Han vilde have Penge. Ingen paa
Stedet var interesseret i, at han fik dem. Han skulde møde
Hindringer. Lensmanden i Bergen havde tidligere skrevet til Simon
von Sahlingen — en i den Tid bekendt Købmand — at han
havde ladet arrestere af Mogens Hejnesøns Gods til en Værdi
af 12,000 Kroner. Da Christoffer Read nu forlangte Besked om
dette Gods, svarede Lensmanden, at han ikke vidste et Ord
derom, det maatte bero paa en Fejltagelse. Om Jørgen
Styck-ning kunde han heller ingen Oplysninger give, han boede i
Deventer og ikke i Bergen. Da endelig Christoffer Read forlangte
Købmændenes Bøger fremlagte, for at det kunde oplyses, hvo
der i sin Tid havde modtaget engelske Varer i Betaling af
Mogens Hejnesøn, viste det sig mærkeligt nok, at alle havde faaet
Betaling i rede Penge. Og paa dem kunde man da ikke se, hvem
de havde tilhørt.

Det synes, som om Lensmanden, Laurits Kruse, ganske har
forstaaet sin Regerings Mening. I det mindste lader det til, at
han sluttelig er gaaet angrebsvis tilværks mod den ulykkelige
Englænder og har krævet ham til Regnskab for, uden Føje at
have klaget over en Borger i Bergen3. Udfaldet blev, at den
fremmede tilsidst fortrak, uden at have opnaaet det
allermindste.

Næppe var dette Forsøg strandet, førend Christoffer Read
henvendte sig, ikke til Rigsraadet, men til Kongen selv, og bad
ham bønligt om Hjælp. I sin Skrivelse1 gav han først en
Fremstilling af alle sine forgæves Forsøg paa at komme til sin Ret,
og særlig af den sidste mislykkede Tur til Bergen. Derpaa om-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:58:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/1o2/0405.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free