- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / II. Bind. III. og IV. Bog /
11

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

11 Hvad er Sundhed



Form, at Spørgsmaalet har rejst sig gennem Tiderne. Og det er
med denne nagende Brod i sig, at det fremdeles den Dag i Dag
raaber om Svar.

Som det vil ses, har altsaa enhver Tidsalder ment — og enhver
enkelt af os tror fremdeles uvilkaarligt det samme — let og
sikkert at kunne forklare, hvad det er at være sund. Men ved
nærmere Undersøgelse viser det sig, at Svaret spreder sig, tyer til
de mest forskellige Forhold, søger hist, søger her, men vender
dog bestandig næsten tomhændet tilbage. Og det er dog
magtpaaliggende at faa Besked. Thi det drejer sig om andet og mere
end blot løjerlige Fordomme, en pudsig Uvidenhed hos tidligere
Slægtled. Disse vekslende Svar gennem Tiderne indeholder selv
en skjult Klagelyd; de er kraftige, men famlende Forsøg paa at
bringe Hjælp til den lidende Menneskehed.

2

De forskellige Sundhedsbegreber afspejler sig, som sagt,
tydeligst, hvor Sagen selv ligger simplest for og det ikke længer blot
halvt i Leg hedder: „hvad er Sundhed?" men for ramme Alvor:
„er dette Sygdom? saa hjælp mig derimod!" De forskellige
Sundhedsbegreber ligger med andre Ord klarest for Dagen i de
forskellige Lægemidler og Helbredelsesmaader.

Hvor vi saa vender Blikket hen, tilbage i Tiden eller omkring
i vor Samtid, opdager vi en Masse forskellige Maader at
helbrede paa, hver hvilende paa sin ejendommelige Forudsætning.
Der er ikke det imellem Himmel og Jord, hvor man ikke har
ment at finde Sygdommens Aarsag eller Lægemidlet derimod.
Gud, Forbøn, Velsignelser, Forbandelser, Trylleformularer og
Ceremonier, Himmellegemernes Gang, Sollys, Maaneskin, Luft,
Jord, Vand, Ild, Mennesker, Pattedyr, Fugle, Krybdyr, Fisk og
Planter — helt og holdent eller blot enkelte Bestanddele deraf
Ædelstene, Metaller og alle Mineralier, Varme eller Kulde, den
syges egen Vilje, „Naturen selv" — alene eller bistaaet med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/3o4/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free