Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Sundhedsbegreber
andre Midler til indvortes Brug, blot udvortes eller endog
virkende paa Afstand, — Ro eller Bevægelse, andres Tanker,
Sympathi eller Antipathi, Tal, hemmelige Magter, Afdøde, onde
Aander, Djævelen — alt har i broget Forvirring tjent til
Forklaring af Kilden til Sygdom, Kilden til Helbredelse og tjener
dertil endnu den Dag i Dag.
For saa vidt kunde der synes at være noget ret haabløst i at
ville klare sig en enkelt Tids Sundhedsbegreber, da jo til enhver
Tid kun den mest brogede Forvirring ses at raade. Rent i
Almindelighed taget holder dette naturligvis Stik. Men nærmere
set frembyder der sig dog visse Mærkepunkter, der kan tjene
til Hold for en fyldigere Forstaaelse og lade spore en
fremadskridende Udvikling.
Allerede det, at de forskellige Tidsaldere har haft et
forskelligt Livssyn, medfører en ikke ringe Forskel i deres Opfattelse
af Sundhed og Sygdom. Vore hedenske Forfædre f. Eks. saa
Livets Lykke i Kamp, den største Ulykke i at dø „Straadød"
paa Sottesengen. For dem maatte den højeste Sundhed ytre sig
i at dræbe og dræbes. Sygdomme deltes i de to: hæderlige og
uhæderlige. Ulivssaar førte til Valhal, snigende Syge til Hel. —
Da Romerriget stod i sin Kraft og den stoiske Lære hyldedes af
dets bedste Mænd, var Livets Maal for dem at hævde sig selv
og fremme sin Vilje. Sygdomme vurderedes efter den Grad, i
hvilken de virkede hæmmende paa Friheden. Den ypperste og
afgørende Kur, der stod i Hvermands Magt, naar de gik for vidt,
var selv at tage sig af Dage. — For Middelalderen var Livets
højeste at afdø fra Verden. Naar det af Sygdom og frivillige
Savn udtærede Legeme, pint af Smerter, stivned i Død, saa var
Værket fuldbragt, Lutringen til Ende. Usynligt fatted da den
visne Haand Livsens Krone. — For vor Tid er Livet en fortsat
Styrkeprøve mellem Sundhed og Sygdom, hvori de nærmeste
med kærlig Omhu, Lægekunsten med bestandig nye Finesser
søger at gribe ind, medens Samfundet forretningsvant,
ligegyl-digt-deltagende ser til. Tidens Løsen og Varemærke er:
„Saalænge der er Liv, er der Haab."
Selvfølgelig har Opfattelser som disse aldrig i den Grad be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
