Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 o Ægypternes Sundhedsbegreber
nydes Kød af „rene" Dyr. Sondringen mellem rene og urene
Dyr, der jo som bekendt senere optoges afjøderne, gik
væsentlig ud paa, at Dyrets Renhed afhang af dets Føde. Dyr, der
fortærede andre Dyr, var urene; Dyr,
der kun levede af Planteføde, var
rene. Derfor var Svinet, som
altædende, urent. Ingen Svinehyrde
maatte betræde et ægyptisk Tempel.
Og den, der paa sin Vej tilfældigt
kom til at røre ved et Svin, havde
straks med Klæderne paa at ile ud i
Nilen og bade sig1. Selvfølgelig
maatte Mennesket heller ikke selv
være Rovdyr og fortære Blod. Man
lod derfor dette saa vidt muligt løbe
fra. Det er hertil der sigtes i de
gammeltestamentlige Udtryk: „Blodet
er Dyrets Sjæl, det skal Du ikke
nyde". Ifølge den ene af de to
Beretninger i første Mosebog om Verdens
Skabelse var jo Mennesket og alle
Dyr oprindeligt kun bestemte til at
leve af Planteføde.
Men endnu en tredje Form for
Renlighed maatte anvendes. Blodet
inde i Menneskelegemet skulde
holdes rent ved, at dette blev renset
som ethvert andet Kar, og intet
usundt fik Lov til at sætte sig fast. I
denne Anledning anvendte
Ægypterne hyppigt Brækmidler og Lavement. Engang hver Maaned
skulde man derhos foretage en grundigere Udrensning ved at
bruge Afføringsmidler tre Dage i Rad2.
Følgen af denne gennemførte Renlighed var en fortrinlig
Sundhedstilstand. Herodot, der maa indrømme dette, kan dog
ikke lade være med at tilføje: „Jeg holder nu for, at naar Ægyp-
Fig. 1. En helt barberet Ægypter.
Træstatue fra omkring Aar 3000
f. Kr. i Kairo Museet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
