Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27 Seriere græske og romerske Sundhedsbegreber
genindtoges, hvor der blot spurgtes om: hvad hjælper mod
det? Men den hele Retning var baaren oppe af en omgivende
fin Kultur, en gennem Aarhundreder skolet Dannelse, der gav
den enkelte Takt til at undgaa Udskejelser. Et blivende Minde
om denne Skole er bevaret i dens Erfaringsresultat, at Opium
er et af de ypperste smertestillende Midler.
Alle disse tre Hovedretninger — den metodiske, den
spiritualistiske og den blot erfaringsmæssige — vare Enkeltudløbere af
Hippokrates’ alsidige Opfattelse. Oldtidens sidste og berømteste
store Læge, Galenus, søgte atter at indfange dem og samle
dem alle paany til Enhed. Galenus’var født i Pergamum i
Lilleasien 131 e. Kr. og var sotn skabt for denne Opgave.
Omhyggeligt oplært i alle Datids Videnskaber, begejstret fra Ungdommen
for en Læges Kald, studerede han baade i Smyrna, Alexandria
og sluttelig i Rom, hvor han vandt et stort Navn som Læge.
Midt i sin ypperste Kraft, kun 37 Aar gammel, vendte han
hjem til sit kære Pergamum. Men Kejser Markus Aurelius drog
ham atter tilbage til Hovedstaden, hvor hans omfattende
Virksomhed først endte ved hans Død omtrent Aar 200. I et
Kæmpeværk samlede Galenus hele Hippokrates’ Lære, tilsat og
forbedret med alle de i de mellemliggende 600 Aar, ikke mindst af
Galenus selv indvundne Erfaringer. Hans Skrift blev for
Lægevidenskaben, hvad Aristoteles’ Skrifter blev for Filosofien og
Naturvidenskaben: et sjældent Vidnesbyrd om Oldtidens
Dannelse, en Beholder, hvori Fortids Kundskaber opbevaredes
under Middelalderens trange Tider, Genstand for ærbødig
Forbavselse næsten Tilbedelse og for pedantisk Eftersnakken i
halvandet tusind Aar. Som et Monument, mejslet af den ædleste
Kunst, aflokkede det Beundring, værnede det Mindet, kvalte
det hvert spirende selvstændigt Liv, saa vidt dets brede
Fodstykke rakte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
