Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Middelalderens Sundhedsbestemmelser — Araberne 38
6
Middelalderen i Evropa ligner, hvad Lægekunst angaar,
en vanrogtet Have, hvor den Haand, der havde opelsket de
forædlede Planter, er borte, og Ukrudtet derfor faar Lov til at
brede sig. Sporene af Oldtidens Lægekunst forsvandt ikke
ganske, men trængtes blege og opløbne op i en Krog. I Salerno
holdt saaledes Resterne af en latinsk Lægeskole sig, skød i Tiden
fra Aar 850 til henimod Middelalderens Slutning stadigt nye
Skud, lange, tynde, men med en bedre Tids Racemærker.
Medens dette var Rester af romersk Videnskab, gik græsk
Lægevidenskab over Alexandria i Arv til arabiske Lærde.
Fjærnt mod Øst ovre ved Buchara, Balck og Ispahan — nu
tildels aandelige Ødemarker, dengang langt videre fremskredne end
Evropa — levede omkring Aar 1000 den lærde Avicenna.
Medens man i Sydevropa kun ventede paa Verdens Undergang,
og i Nordevropa myrdede Danske i England eller Vikingerne
hinanden indbyrdes paa „Ormen hin Langes" Dæk, fordybede
han sig histovre i Aristoteles’ Filosofi, gav en fortrinlig
Fremstilling deraf og forfattede sin berømte Lægebog „Kanon", der i
henved 600 Aar skulde danne Grundlag for Lægevidenskaben.
Ganske naturligt vendte ogsaa Lægekundskab med Araberne
tilbage til Evropa over Spanien. Her var Frederik Barbarossas,
Philip Augusts, Valdemar den Stores berømte samtidige den
stille Lærde Averroés. Skøndt han virkede som Kadi
(Dommer) i Sevilla, senere i sin Fødeby Cordova, og som Livlæge i
Marokko, fik han Tid til ikke blot at oversætte Aristoteles paa
Arabisk — Kilden til de latinske Oversættelser og Bearbejdelser
i Middelalderen men tillige til at udforme en selvstændig
filosofisk Opfattelse og til at skrive sit bekendte medicinske Værk,
hvis fordrejede Navn paa evropæisk er „Colliget".
Ingen kan uden Beundring se paa, hvad Araberne har ydet
paa det lægevidenskabelige Omraade. Og dog tegner sig netop
gennem deres græske Forbilleder — Hippokrates og Galenus,
hvis Skrifter de studerede, oversatte og flittigt benyttede — et
Grundrids af ædlere Linjer, der indeholder en Dom over dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
