Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
Middela Ideren s Sundhedsbegreber
borte og den enkelte rædselslagen henvist til enten hvid eller
sort Trolddom.
Den hvide Trolddom bestod i Korsets Tegn, Vievand,
Oplæsning af uforstaaede latinske Bønner, allehaande Tryllemidler
som Krucifikser, Mariabilleder, „Agnus dei", i Valfarter til
helliges Grave, Berøring af Helgenlevninger eller blot Paakaldelse
af Helgener, hvoraf hver havde sin Sygdom som Særfelt, St.
Judas: Hoste, St. Knud: Lamhed, St. Klara: rindende Øjne
o. s. v.
Den sorte Trolddom var Anvendelse af et Utal af hemmelige
Midler, tilsyneladende betydningsløse, som et Baand med
Knuder, en tvedelt Gren, en Sømstump, et Par Haar o. s. v., eller
meningsløse Ramser, Tegn og Ceremonier, der næsten lignede
de hvide. Man maatte have gaaet i den „sorte Skole" eller
dog lært lidt mere end sit Fadervor for at fatte Forskellen og
Betydningen. Selvfølgelig opnaaedes Virkningen af den sorte
Trolddom altid ved Djævelens Hjælp. Og den hele
Fremgangsmaade var derfor forkastelig og straffedes paa Livet. Men hvor
var Grænsen? Ingen Moderssjæl kunde skarpt paavise den. Og
den virkelig kyndige Læge, der med Held anvendte et naturligt
Lægemiddel, var maaske mere end nogen anden udsat for
Mistanke om at øve den sorte Kunst.
Det var disse Forhold, der lagde deres uhyggelige Skær over
hele Middelalderen. Den i Oldtiden indvundne Klarhed over den
menneskelige Natur var ved Folkevandringernes Rystning atter
bleven grumset op med Kirkelærens Bundfald. Ud fra Læren
om ikke blot en Gud, men ogsaa en Djævel var det ikke muligt
at blive klog paa, hvad Sygdom og Død egentlig var. Var det
Guds Opdragelsesmidler eller var det Djævelens
Angrebsmid-ler, var det Guds eller Djævelens Værk? Og havde man
overhovedet Lov til at forsøge at helbrede? Det maatte synes en
formastelig Gudsbespottelse enten at sætte sig op imod Guds
Vilje eller at tro sig i Stand til at hindre den Djævelens Vilje,
som Gud ikke selv vilde eller formaaede at afværge.
Lægekunsten selv var maaske Menneskeslægtens tydeligste Syndemærke,
dens mest forvorpne Brøde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
