Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
Det menneskelige Legeme 36
Frugt, bliver Fro. Med hensynsløs rivende Fart. Saa forfølger
ogsaa Mennesket fyldt af den gule Galde sit Maal. Den koleriske
(galdefyldte) er stærk i Vilje, stærk i Uvilje.
Om Efteraaret endelig er det den sorte Galde, „Melankoli",
der tager til og derfor bliver den herskende. Efteraaret er jo
tort, og Kulden begynder. Paa denne Aarstid er der mindst Blod
(Sangvis) i Legemet. Virkningen er ens i Naturen og
Menneskesindet. Medens alt derude visner og skrumper ind, Stormen
hvirvler Sommerens Udbytte: Blade, Blomster og Frugter af, og
Naturen er gold til ny Frembringen, saa er ogsaa Mennesket
tungsindigt og uden „sangvinsk" Lyst og Evne til at begynde
paa noget nyt. Den megen sorte Galde i Milten gør, at alt
forekommer En sort, gør hele Mennesket „melankolsk". Og let
forstaaelig!. Thi naar Vædskerne, „humores", udgør Legemets
egentlige Liv, saa maa den for disse ugunstigste Aarstid, den
tørre og kolde, tage paa „Humøret".
Hermed er Kredsløbet omme. Det vender med indre
Nødvendighed tilbage i sig selv. Thi selv den træge, sorte Galde maa
tilsidst tørres ind. Og idet nu Vinterkulden begynder med lange
Nætter og Vinterslud, saa forløses ikke blot Fugtigheden
derude, men Panden friskes, Humøret stiger, om end i Naturen
som i Mennesket ofte kun i Sneens og Isens bundne Form.
Slimen i Hjernen tager atter til, Sindet vinterlysnes. Aarstiden
er kendelig paa Istapper og Snue.
Som Sneen paa Bjergene smelter, strømmer ned, bringer
Oversvømmelse, frugtbargør og udtørres, alt i Løbet af et Aar,
saaledes ogsaa i Mennesket under Vædskernes aarlige Fald fra
Hjerne, til Hjerte, til Lever, til Milt.
Den Misforstaaelse, som stadigt ligger nær og ikke noksom
kan afvises, er den altfor bogstavelige Opfattelse. Hver af de
fire Vædsker hersker vel til sin Tid, men ikke desto mindre er
de og maa de nødvendigvis alle til enhver Tid være til Stede.
Ellers vilde Mennesket dø. Ganske som i Naturen. Selv om de
fire Aarstider bestandigt veksler, er i enhver af dem varmt og
koldt, tørt og fugtigt til Stede om end i forskelligt Forhold. Hvis
blot en af disse fire helt forsvandt, vilde Naturens Liv være forbi
med det samme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
