- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / II. Bind. III. og IV. Bog /
37

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det menneskelige Legeme

37

De fire Vædsker i Mennesket svarer til de fire Elementer:
Vand, Ild, Jord, Luft, og til de fire Aarstider: Foraar, Sommer,
Efteraar, Vinter. Men de svarer ogsaa til og forklarer os
Menneskets Levealdere. Hos Barnet og den unge spiller Blodet
Hovedrollen; den gule Galde i den modne Alder, i en noget ældre
Alder den sorte Galde, og endelig hos Oldingen Slimen. Ikke
blot dog paa de store Tidsrum, Aaret og Livet, sætter de deres
Præg, de ytrer sig ogsaa i hvert enkelt Døgns forskellige Tider.
Sangvis, Blodet, hersker fra Kl. 3 Morgen til Kl. 9, den gule
Galde eller Kolera fra Kl. 9 til 3, den sorte Galde, Melankoli,
Kl. 3 til 9 og endelig Flegma, Slimen, om Natten Kl. 9—31.

Var der end maaske noget i disse Forklaringer, der hist og
her kunde antyde, at de var opstaaede hos et Folk og under et
Himmelstrøg, hvor Menneskesind og Aarstider havde et noget
andet Præg — i Norden vilde man f. Eks. næppe være faldet
paa at betegne Efteraaret som tørt —- saa giemtes dette ganske
over deres uforlignelige Evne til at give troværdigt Svar paa alle
Spørgsmaal. Og denne Evne tiltog netop, jo videre de
Spørgsmaal var, der stilledes. Det vanskeligste Spørgsmaal af alle, det
om Grunden til den store Forskel mellem de enkelte
Mennesker indbyrdes i Ydre, Evner, Karakter og hele Maade at tage
Livet paa, det klaredes saa nemt og naturligt ved det simple,
men afgørende Svar: Deres Vædsker er forskellige. Hos een
hersker det sangvinske, hos en anden det melankolske, hos en
det koleriske, hos en anden Flegma. Da Vædskerne aldrig er
ens blandede i to, er heller aldrig to Mennesker ganske ens.
Selv mellem Børn af samme Forældre kan der være den største
Forskel.

Og det nærmest liggende og dog flygtigste af alle Spørgsmaal:
Hvorfor er jeg selv nu dvask, nu ivrig, nu bedrøvet, nu glad?
det klaredes som Fod i Hose ved det simple Svar, det beror
paa „Humøret", paa hvordan Vædskerne, humores, er blandede
i Øjeblikket. At Svaret var det rette, kunde enhver fornemme.
Thi naar du er dvask eller sover, saa mærkes det, hvorledes det
sangvinske, Blodet, trækker sig tilbage, og alle Yderdele bliver
kolde, saa at den sovende trænger til at tildækkes. Men bliver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/3o4/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free