Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Det menneskelige Legeme 38
du ivrig og tager fat, saa risler Varmen gennem dig, ikke
Blodets, men den indre koleriske, den hede Galde. Den kan gore
bleg af Iver og udskiller det fugtige, idet du spytter i Hænderne
og bruger Lemmerne, saa at Sveden springer frem. Er du glad og
alting viser sig rosenrødt, saa hersker det røde Blod; er du
bedrøvet, synes alting dig sort, saa har den sorte Galde Overhaand.
Den mærkeligste, men mest hemmelighedsfulde Virkning
udøver dog Vædskerne, idet de lidt efter lidt omformer hele
Beholderen, Legemet selv. Sit tydeligste Udtryk har dette i
Legemets Vækst, dets Omformning fra spæd til voksen og atter
nedefter fra kraftig Mand til svag Olding. Passer man nøjere paa,
vil man se, at Omdannelsen foregaar rykvis, især til visse
bestemte Tider, der afmærker selve Vædskernes Sammensætning
og Virkemaade. Disse afsluttende Tidspunkter viser sig at være
hvert syvende Aar. Ved det første syvende Aar kommer
Tænderne frem paany hos Barnet, de Tænder, der skal beholdes.
Ved det fjortende Aar indtræder Kønsmodenheden o. s. v. Ved
det syv Gange syvende Aar er Forstanden fuldt modnet. Med
ti Gange syv Aar er endelig Menneskets Levetid omme. Disse
saakaldte „klimakteriske" Aar betegner ikke blot Overgangstider
i Legemets Ydre, men først og fremmest i Vædskernes indre
Liv. Vise Mænd har erklæret, at Vædskerne selv omdannes i
Løbet af syv Aar, saa at efter syv Aars Forløb er der intet mere
tilbage af det Legeme, der var for syv Aar siden.
Her var Grænsen sat for, hvad et Menneske overhovedet
kunde vide om sit Legeme og dets ejendommelige Form for Liv.
Den hele Forklaring udmærkede sig ved en afsluttet Simpelhed
og Klarhed, som Eftertiden ikke endnu har naaet. Da man senere
opdagede Blodomløbet, Ernæringslivets kemiske Enkeltheder
og især Nervernes ejendommelige Betydning og Virkemaade,
ændredes det gamle Billede. Man gik over fra i Legemet at se
det vædskefyldte Kar til at lægge ensidig Vægt paa
Befordringsmidlerne. Man saa i Legemets Liv først et sindrigt forgrenet
Postvæsen, saa en ypperlig ordnet Arméforsyning og slutteligt
et fint Telegrafnet, lutter Udtryk for de nye Opdagelsers
overvældende Virkning, men hver især kun et ensidigt Tilløb til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
