Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41 Gud er Aarsag til Sygdom
menneskelig Fortjeneste uddeltes Troens lille Havenogle til de
Faa udvalgte.
Under saadanne Omstændigheder blev ogsaa den jordiske
Øvrighed, Guds Stedfortræder her nede, en anden. Kongen var
ikke længere, som tidligere Paven, Guds fortrolige, det
paalidelige Tyende, der kendte Guds Vilje ud og ind, og hvem
Nøglerne til alt var betroet. Kongen kunde ikke eftergive noget paa
Guds Vegne, ikke helbrede saa meget som en Koldfeber. Han
var og havde Grund til at være lige saa ængstelig og sky
overfor Gud, som hele hans Folk. Ganske naturligt blev det fra nu
af Skik at indlede næsten enhver Lov med, at den var udstedt
for at afværge Gud den Almægtigstes store Fortørnelse.
Guds Fortørnelse over Menneskenes Synder gav sig tilkende
under en dobbelt Form, dels som Advarsel, dels som Straf. Den
mildeste Form for Advarsel var et ydre Tegn, beregnet paa at
vække vedkommendes Opmærksomhed og Frygt, for saaledes
i Tide at holde ham tilbage. Den strængeste Form for Straf var
Døden, timelig og evig. Midt imellem laa den Form for
Tilkendegivelse af Mishag, der var den hyppigste og den lettest
forstaaelige: Sygdom.
Sygdom var altsaa et Under, Guds direkte Indgriben i
Naturforholdene, for at afholde den enkelte fra yderligere Synd. Her
kunde man med Grund skelne mellem to Arter Tilfælde, idet
Gud enten lod en uvedkommende blive syg til Gru og Advarsel
for rette vedkommende, eller han ramte straks denne. Religiøst
set var der intet stødende for Tanken ved, at Gud saaledes valgte
en Omvej og straffede en tilsyneladende uvedkommende. Thi
ifølge Læren om Arvesynden var alle ikkun idel Syndere og
hjemfaldne til den haardeste Straf.
En meget sædvanlig Form for denne guddommelige Omvej
var Fødsel af Misfostre. Den var mild og dog tydelig. Thi disse
smaa Skind maatte vel antages ikke selv at lide synderligt
derved, men samtidig var de gruelige at se paa (Fig. 6). Guds
Mishag med Katolicismen gav sig saaledes i Tyskland tilkende ved
hyppige Misfoste med Munkehætter, om hvilke Luther fandt sig
foranlediget til at skrive en Betænkning. — I Danmark fangedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
