Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
Gud er Aarsag til Sygdom
Sygdom var altsaa efter det 16de Aarhundredes Anskuelse
Guds Straf for Synden, særligt de nye Moder. Sygdom kunde
ordentligvis kun afvendes og helbredes ved, at man aflagde de
nye Moder. Men det gjorde man jo ikke. Der var da kun een
Udvej tilbage: at af bede den. Dette Middel anvendtes med
største Eftertryk baade i det 16. og det 17. Aarhundrede. Allerede
Christian III begyndte hermed, og efterhaanden blev
Afholdelsen af tre Bededage i Rad, gerne i Begyndelsen af Februar,
til en saa hyppigt tilbagevendende Forholdsregel, at det næsten
kunde kaldes staaende Skik. Hensigten hermed angaves
naturligvis lidt forskelligt: „paa det Gud almægtigste naadigvil afvende
sin Vrede og Straf"; „da Gud almægtigste med hans faderlige
Ris og Straf naadeligen har hjemsøgt os og vore Lande i nogle
Aar med Dyrtid og i nærværende Aar med Pestilence og med
andre heftige og farlige Syger, da haver vi nødtørftig betænkt
o. s. v."; „da Gud almægtigste har hjemsøgt os og vore Riger,
udi det han har hedenkaldt til sin evige Riges Herlighed den
stormægtigste Konge Frederik II, og endnu ved denne uhørlige
og usædvanlige Vejrlig, som siden og indtil denne Dag har været,
paaminder os, at Sygdom, Hunger og Dyrtid, som slig Vejrlig
plejer at følge, og end det værre er, maa være at forvente, med
mindre hans guddommelige retfærdige Straf med en alvorlig og
kristelig Bøn forekommes og afvendes, da have vi o. sv."
Man havde oprindeligt begyndt paa at holde en enkelt
Bededag om Ugen, gerne Onsdag eller Fredag, i det mindste i
Købstæderne. Men denne Skik veg for det kraftigere Middel at samle
alle Bønner paa tre Dage i Rad over hele Riget og saaledes ved
en samlet Folkeoptræden tildrage sig Guds Opmærksomhed og
om muligt Bønhørelse. Men hertil krævedes selvfølgeligt, at alle
skulde være med. Det paalagdes derfor alle og enhver, adelig og
uadelig, at møde i Kirken paa Bededagene, „findes nogen herudi
forsømmelige, ville vi derover lade straffe som vedbør". Men
lige saa lidt gik det an, at disse tre Dage blev til festligt
Folkestævne, hvor man netop ved nymodens Dragter drog Guds Vrede
over sig. Det befaledes derfor at møde sømmeligt klædte, „uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
