Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Djævelen er Aarsag til Sygdom
73
og Udbredelse. Bestandig gentager i Hekseprocesserne det
samme sig: først besværger de fængslede deres Uskyldighed.
Saa strækkes de paa Stige, pines, tilstaar og dømmes til Baal.
Sluttelig pines de endnu et Par Gange „med Døden og
Saligheden for Øje" og bekender at have til Medskyldige: — alle
hinandens Bekendte, ofte Byens Præst, Borgmesterens eller en
Raadmands Kone, kun aldrig deres egne Børn og virkelig kære.
Hvorefter en ny større Razzia begynder, saa vidt muligt dog med
Forbigaaelse af Bedrestillede.
Enhver i Nutiden mærker straks, at man her er paa Vildspor
og forfølger ikke den virkelige Sygdoms mulige Smittevej, men
en forpint, fortvivlet, hævnsyg Tankegangs Spor. Omvendt
ser man den sunde Fornuft udtrykt i et sølle Skind som
Betlersken Maren Christens i Ribe. Da de begyndte at brænde løs
her blandt hendes Bekendte, søgte hun bort fra Byen. Men
dette var Bevis nok. Det godtgjordes, at hun engang, da hun
betlede, havde undersøgt en Tøndes Indhold ved at stikke sin
Kæp ned gennem Spunsen. I sin Uskyldighed svarer hun til sin
Undskyldning: ,Ja, men det var den rene Ende af Kæppen, jeg
ståk ned." Hun pines nu Gang paa Gang, og angiver hele Byen
fra Borgmesterens Kone og ned til hendes egne Jævninge, ganske
efter Behag og eftersom hun bliver spurgt. Men hvergang hun
upint spørges, om hun har sagt Sandhed, svarer hun: „Nej, jeg
veed slet intet." Tilsidst opgives hun som haabløs og brændes
aleneMan ser den praktiske Raadsnarhed overfor saadan
„Lægebehandling" udtrykt i en Kvinde i Bergen 1566, der
fremfor offentlig Pleje foretrak Husraad. Da hun stod for
Retten paa Raadhuset, rev Byfogden Hovedklædet af hende og
opdagede, at hun bar om Hovedet et Baand med tre Knuder i,
hvad der øjeblikkelig stemplede hende som Heks. Da hun lidt
efter førtes ned i Raadhusets Fængsel og var bleven alene her,
„kværkede [o: kvalte] hun sig selv"2.
Men dernæst var „Djævlekurens" Anvendelse meningsløs og
umulig i sig selv. Hvis det at benytte hemmelige, overtroiske
Midler var tilstrækkeligt Bevis for, at man var djævlesmittet og
moden til Baal, saa fandtes der ikke et Menneske i Landet, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
