Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
Djævelen er Aarsag til Sygdom
ikke var angrebet og trængte til Behandling. Rettelig anvendt
vilde Kuren bogstavelig have affolket Landet. Thi hvo nøjedes
alene med den evangeliske Kirkes Naademidler? Der var jo
heller ingen Væsensforskel mellem verdslig og kirkelig „Signen".
Efter Palladii Ord var enhver Jordemoder, der anvendte gamle
katolske Skikke, en Heks og trængte til at svies, thi hvor hun
var, var Djævelen inden Døre1. Men Katolicismen og katolsk
Overtro sad mere eller mindre fast endnu i enhver. Et Par
spredte Eksempler oplyser bedst Forholdene. „Hellig Ludse",
der blev brændt i Lund 1546, bekendte, at „Jep Tordsen [o:
Jakob Sparre] havde sendt Bud efter hende, da han var forgjort
af to Kvindfolk, som han siden lod brænde. Hellig Ludse kom
da til ham og signede ham, saa at han fik Bod. Ligeledes maatte
hun signe ham, hver Gang han var anklaget for Kongen, eller
naar han skulde i Rette til Landsting. Da han engang havde
jaget i to Dage i sin Raahave uden at faa noget Dyr, sendte han
Bud efter hende, da Raahaven maatte være forgjort. Hun kom
da did forklædt i Bondeklæder og gik ned langs Raahaven og
slog paa hvert Rev med en Kvist og signede samme Rev. Saa
fik han siden to Dyr den Dag. — Alt dette bekendte Hellig
Ludse i Jesper Brockenhus’ og Kongens Prædikants og fleres
Nærværelse, da hun var bunden paa Stigen for Ilden"2.
Kunde det her muligt komme til at svide ogsaa til Jakob
Sparre, saa var enhver saadan Mulighed vistnok udelukket lige
overfor Christian den Fjerdes højt betroede Embedsmand
Sigvard Grubbe. Og dog var denne ikke bedre end de andre. Han
fortæller i sin Dagbog følgende fra en Rejse i Sverige 1618:
„Overnattede vi i Aaby hos Præsten Hr. Hans. Her fik jeg fat
i en „Hestebottere" [Dyrlæge], som med nogle Ord kurerede
min Hest, som var bleven temmelig halt, da vi passerede
Hulvejen" 3. Eller var Gejstligheden og Kirken selv et Haar bedre,
naar det f. Eks. i en Præsteindberetning fra Skaane 1624 hed
om Kirken i Lille Slogerup: „I den vestre Gavl ere to
Blodstene indfattede, fattige Folk til Hjælp i grasserende Blodgang,
hvoraf mange ere hjulpne"4. Eller endelig Kongen selv,
Christian den Fjerde. Var det Kirkens Naademidler, han benyttede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
