Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
Sygdom stammer fra Legemets Vædsker
del, men er blot et Misforhold i Vædskernes Sammensætning.
Den lader sig derfor skumme af foroven, ligesom det
overflødige urene, der flyder ovenpaa, naar Safter koges.
I disse to Synsmaader er hele Opfattelsen givet. Sygdom er
ikke noget naturligt og selvfølgeligt. „Naturen" søger netop
selv at bekæmpe den og blive af med den. I den menneskelige
Natur harderfor Lægen sin bedste Forbundsfælle mod „Ondet".
„Naturen" erselv sin ypperste Læge.
Denne Naturens Hensigtsmæssighed, dens „Teleologi",
udgjorde et af Datidens taknemmeligste og mest uudtømmelige
Emner. Uvilkaarligt gled enhver ind deri, og ofte kom man, selv
i lærde Afhandlinger, ikke videre. Datidens barnlige
Snaksomhed paa dette Omraade bliver mere forstaaelig, naar det
erindres, at Naturens Hensigtsmæssighed dengang var en ny Tanke.
I Strid med Middelalderens Begreb om Naturen som det tomme
eller det forbandede, greb den, forkyndt af Oldtidens beundrede
Forfattere, nu alle dannede. Paa Lægekunstens Omraade afgav
den en meget bekvem Forudsætning. Thi naar Menneskenaturen
selv tilstræber det sunde og altid paa bedste Maade hjælper med
til at blive Sygdommen kvit, skulde det være underligt, om
Helbredelse ikke opnaaedes.
Heller ikke Bestemmelsen af, hvad Sygdom var, frembød
uovervindelige Vanskeligheder. Sygdom var „Ondet", der var
fløjet paa en og atter skulde fjærnes. Det bestod blot i
Vædskernes forstyrrede Harmoni, der atter maatte kunne genvindes.
Det havde ikke sin Rod i noget enkelt, bundangrebet Punkt, i
noget uopretteligt, men var ifølge sit Væsen blot forbigaaende.
I denne Opfattelse af „Sygdommen" skelner man tydeligt nok
de to hyppigste Ildebefindenders kendelige Træk: Feberen og
Værk i Lemmerne. Hvad der gør Trækkene bløde, er ikke
blot et oprindeligt græsk, lyst Blik paa Livet, men tillige Mangel
paa tilstrækkelige anatomiske og fysiologiske Kundskaber. Der
er endnu Ungdom og let Fod, ingen Tyngsel af Kundskabernes
Bylt, i det 16. Aarhundredes Forklaring: Sygdom er et Onde,
der har Sæde i Vædskerne; den er kendelig paa de to
Ytringsformer: Smerter hist eller her, og Feber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
