Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
Sygdom stammer fra Legemets Vædsker
stærkere Varme andensteds og saaledes gennem højere Bud
lokke Afsætningen did. Feberbaal tændtes paa denne Vis i Form
af Surdejg under Fødderne, spanske Fluer og Trækplastre paa
Yderdelene. Men den afgørende Opgave var dog naturligvis ikke
blot at faa Ondet til at flytte sig, men at drive det helt bort. Da
Ondet jo altid havde sin Rod i Vædskernes urigtige Fordeling,
i Regelen for stærk Overflødighed af en enkelt Art Vædske, var
hermed den afgørende Fremgangsmaade given. Der maatte
tømmes paa Karret for at skaffe Ondet Afløb. Sligt kunde foregaa
opefter, nedefter eller ved at bryde Hul hvor som helst.
Opkastning, Afføring og Blodaftapning blev Datidens egentlige
Lægemidler.
Lægens Kunst bestod i at afgøre, naar det rette Tidspunkt var
kommet til at anvende et af disse tre Midler, og i at bestemme,
hvilket af dem der skulde anvendes. Det var nemlig urigtigt at
ville skaffe Afløb, medens Vædskerne endnu vare „raa". Man
skulde vente, indtil „Kogningen" havde fundet Sted. De skulde
heller ikke alle samme Vej. Galde skulde opefter. Slimen
derimod, der flyder fra Hjernen og let vil sætte sig fast i Brystet,
skulde nedefter. Blodet skulde naturligvis udefter. Men hvor
skulde der i saa Fald slaas Hul? Det kunde kun Lægens
Visdom afgøre. Da imidlertid de virkelige Lægers Tal kun var
meget ringe, tog i Praksis Forholdet sig i Reglen saaledes ud:
De mange vædskefyldte Kar trængte stadigt til at tømmes. Da
det nu ikke var Hvermands Sag at afgøre, om f. Eks. Prikken i
Brystet, Spænding i Underlivet eller Susen for Ørene betød
Slim, Blod eller Galde i Overflødighed, saa gik man forsøgsvis
frem og hældte Karret først paa en Led, saa paa en anden,
sluttelig ved Bartskærs Hjælp paa en tredje, indtil der var kommen
Orden paa Vædskerne.
Og det var en Fornøjelse at se, hvor sligt hjalp og herved
bekræftede hele Læren om Vædskerne som „Ondets" Sæde. Ikke
blot Sygdom, men hvad man fordum havde holdt for „Synd"
ja „Dødssynd" lod sig feje ud ved kraftig Opkastning og
Afføring. Livslede f. Eks. (Fig. 22), som man i den katolske Tid
havde regnet blandt „Dødssynder", afløstes og forvandledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
