- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / II. Bind. III. og IV. Bog /
115

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Arabernes og Evropæernes Tro paa det ubekendte

115

Visit af Kongen og Madame de Maintenon uformærkt af disse
lader sig betjene, medens hun yndefuld og smilende holder dem
i Aande ved sin Konversation.

Troen paa Voméring, Purgéring og Aareladning som de
egentlige Universalmidler holdt sig nogenlunde usvækket et Par
Aartier ind i det 19. Aarhundrede. Harveys Opdagelse af Blodets
Kredsløb (1628), der dog betegnede saa afgørende et Fremskridt
i Kundskaben om Menneskets Indre, havde ikke været i Stand
til at fortrænge den. Den veg først for en fyldigere Forstaaelse
af Ernæringen i det hele, men især af Nervernes Betydning.
Herved oplodes Blikket for, hvor grovkornet en Form for
Indgriben den blotte Udtømning ofte var, og hvor let den kunde
svække i Stedet for at gavne. I det „nervøse Aarhundrede" har
Anvendelsen af Purgéring og især af Voméring og Aareladning
tabt sig med rivende Fart. Allerede nu har det dog vist sig, at
man heri er gaaet til en anden Overdrivelse, der atter maa
udlignes

13

Der hørte en egen Aandsligevægt og Overlegenhed til for med
Hippokrates at blive staaende ved den Forklaring: „Sygdom
beror paa et Misforhold i Vædskernes Blanding." Araberne
havde med al deres Beundring for Mesteren ikke kunnet holde
sig i denne svævende Hvile, men havde gjort et nyt Vingeslag
for at komme videre. Ganske det samme gentog sig i det øvrige
Evropa i det 16. Aarhundrede, tildels under Paaberaabelse af
Araberne som Vejledere, men i heftigere, voldsommere Form.

Den arabiske Aandsudviklings Betydning for Evropa var
ingenlunde blegnet med Arabernes politiske Tilbagegang. Deres
sidste Fodfæste i Spanien var faldet ved Granadas Erobring
1492. Men endnu fremdeles rislede paa en Mængde Omraader
deres Tankegang i det evropæiske Aandsliv, bestemte Retning,
afsatte Spor. Tydeligst var dette naturligvis i Spanien, Italien og
Frankrig. Men selv hos de fjerne nordiske Folk bundfældede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/3o4/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free