Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
Sygdom er det negative, Lægemidlet det positive 118
Brændenældernes Rod og Bjergenes Indre. Man glemte Hunger
og Kulde, sig selv, gik lige dristig Gud og Satan i Vold, hørte
knap Dodens moderlige Kald, naar Natten faldt paa og Legen
skulde have en Ende — alt for blot at søge og søge efter
Livsens Eliksir, de Vises Sten, alle Gifters Modgift, det store
ubekendte. Det er denne kække Higen, der, om end lidt mere
afklaret og maalbevidst, den Dag i Dag udgør den ariske Folkeæts
Styrke og fra hin Tid indtil nu har sat sit Mærke paa saa mange
af Menneskeaandens Fremskridt og Fund.
Vi, der er vante til en roligere Puls og fra Barnsben oplæres
i Naturlovenes Virkemaade, har ondt ved at forestille os den
forventningsfulde Spænding, der fyldte hin Tid. Vi trækker paa
Skuldrene, naar vi læser Listen over de
Naturmærkværdigheder, der endnu længe efter opbevaredes i Fyrsters og
Rigmænds Kunstkamre. Og vi smiler, naar vi nu til Dags ser Børn
i Leg ligge paa umodne Æbler for at ruge dem ud til Fugle. Men
det 16. Aarhundrede kendte Naturmærkværdigheder langt
mærkeligere end noget senere Kunstkammers, og alle laa de i
troskyldig Spænding og rugede paa nedfaldne Æbler. Hver
Husmoder i Norden, der lavede Syltetøj paa en ny Maade, tilsatte
en Ret med lidt usædvanligt Krydderi eller brændte
Blomstervand af uvant Sammensætning; hver Herremand, der
hemmeligt ved sin Smeltedigel søgte at låve Guld, drømte som Tyge
Brahe, naar han tankefuld steg ned fra Vægtergangen paa
Uranienborg til Laboratorierne i Kælderen: om det dog ikke —
om det dog ikke maaske just denne Gang — skulde lykkes at
finde det ubekendte, det rige, store, vidunderlige.
Denne Higen var de unge evropæiske Folks første
Naturfornemmelse, ligesom Korstogene havde udtrykt deres første
egenreligiøse. Derfor bredte den sig saa vidt og gik saa dybt. Kun
en snæver Kreds kendte vel til Avicenna og hans Recepter. Men
alle havde en Tro paa, at der ikke fandtes den Sygdom, uden at
der jo ogsaa gaves den Urt, der kunde helbrede den. Og den
kosteligste af alle Urter var selve Livsens Urt.
Ogsaa Hippokrates og Galenus havde talt om „Naturens"
lægende Kraft. Men herved havde de forstaaet selve Organismens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
