- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / II. Bind. III. og IV. Bog /
117

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sygdom er det negative, Lægemidlet det positive 117

Derfor var den utrættelig i at opstille bestandig nye Tilfælde,
sondre og sondre, saa at det græske Overblik næsten gik tabt.
Derfor anede den bag alt som den utrættelige Higens Maal en
Rigdom og Herlighed hos det ubekendte, der langt overgik det,
der endnu var kendt. Disse tre Egenskaber kommer alle frem i
de arabiske Recepter. Beskedent indordner de sig under den
gamle Ramme. Ved et Utal af Sammensætninger søger de at faa
Ram paa enhver af Sygdommens Ytringsformer. Blandt disse
mange Bestanddele er der ofte en, der sær, kostelig og
hemmelighedsfuld søger Hjælpen fra det uudgrundedes rige
Skatkammer.

14

Uden fuldt at tilstaa det for sig selv fjærnede saaledes
Araberne sig fra Hippokrates’ og Galenus’ klare Syn paa
Sygdommene, deres Aarsager og Helbredelsesmaader. Bagved
Avicen-nas og Averrhoes’ Sygebehandling laa der en anden og ny
Forstaaelse af, hvad Sygdom er. Sygdom er for dem mere end et
Misforhold i Vædskernes Blanding, der lettest lader sig bringe
i Orden paany ved Udtømning. Sygdom er det negative,
Sundhed det positive. Sygdommens Mangel kan
kun ophæves ved gennem Medicin at tilføre det
positive, der savnes.

Det var denne nye Forklaring, som Araberne stiltiende havde
givet Rum og næret, der nu i det 16. Aarhundrede hos en anden
Folkeæt brød ud, fængede og foer som en Løbeild gennem
Sindene. Sjældent har en og samme Tanke Evropa over givet
sig saa varmt og fyldigt et Udtryk. Det var ikke Tanken som
Tanke, der begejstrede, men selve dens praktiske Udførelse.
Man sad ikke som den ældre arabiske Broder rolig timevis bøjet
over Tavlen for maaske gennem Regning at finde det ubekendte
X. Men ud foer man barhovedet og ilter i det fri, aandeløs gik
Jagten efter det store ubekendte, i den morsomste af alle Lege,
hvor Børn i enhver Alder kunde være med og Livet selv raabte
„Puds!" „Tampen brændte" overalt fra Stjernernes Veje til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/3o4/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free