- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / II. Bind. III. og IV. Bog /
130

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

130

Ædelstene

med meget, som man nu til Dags næppe vilde vente at tinde paa
et Apotek. „Vi har Brug for", siger Henrik IV’s ovenomtalte
Livlæge Jean de Renou, Forfatteren til en anset Pharmacopie,
„alle Slags Jord, saasom Lerjord fra Armenien, Jord fra Lemnos,
fra Malta, fra Cimolia, rød Jord, gul Jord, Kridt. Ogsaa Stene,
saasom Ørnesten, Lapis-Iazuli, Jødesten og andre; men først og
fremmest Metaller, som er syv, nemlig: Guld, Sølv, Tin, Bly,
Jærn, Kobber og Kviksølv, som alle har deres Navne af de syv
Planeter. Man kan ogsaa henregne til Mineralier alle Slags
Salte, Jordbeg, Naphta fra Babylon, Vitriol, graa Ambra og
Rav" \

Af Stene og Metaller anvendtes fortrinsvis de ædle. Datiden
havde den mest barnlige Tillid til deres helbredende Kraft.
Christiern Pedersen lærer: „Naar man stryger med de ædelige Stene,
Saphir eller Smaragder Øjnene ofte, da gør det dem klare.
Stryger man og sine Øjne idelig med Kristal Sten, da hjælper det
meget, om der er Hede i dem"2. Ogsaa til indvortes Brug
anbefaler han det: „Om Kvinde haver ikke Die eller Milk i Brystene,
tag Christalin Glas og stød det smaat som Mel og syd det med
Honning i 01 og giv Kvinden at drikke; det hjælper"3.

Jean de Renou siger: „Saphir forfrisker Hjertet og læger
indvortes Saar." „Smaragd styrker Hukommelsen og tæmmer
kødelige Lyster. En Konge af Ungarn, der en Gang drev Elskovsleg
med sin Hustru, mærkede herunder, hvorledes en smuk
Smaragd, som han bar paa sin Finger, pludselig brast i tvende
Stykker. Saa meget elsker denne Sten Kyskhed." „Rubin er meget
kordial og bekæmper Raaddenskab og Gift." „Sardonyx giver
den frygtsomste Mod og sikrer mod Forgørelse." „Amatyst
hindrer Drukkenskab." Henrik Ranzau meddeler i den
Anledning sine Børn: „Jeg plejer altid at bære en stor Amatyst paa
Brystet, da mange paastaar, at den hjælper mod at blive
drukken, fordi den ikke tillader Vædskerne at stige op til Hjernen.
Det forekommer mig, at den hjælper noget4. Om Lapis-Lazuli
siger Jean de Renou: „Naar man bærer den paa sig, ikke blot
styrker den Synet, men kvikker Hjertet; vadsket og tillavet
rigtigt, purgérer den uden mindste Fare den melankolske Vædske.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/3o4/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free