Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ædelstene
131
Hvis jeg var overtroisk, saa fæstede jeg ogsaa ligesom mange
andre Forfattere Lid til, at den gør hver, som bærer den,
elskværdig, rig og lykkelig; men se, om jeg tror det!" „Perlerer
overordentlig kordiale og i Stand til at friske Hjertet. Derfor
laver ogsaa Alkymisterne en egen Likør, som de kalder
Perlelikør, og paastaar dermed at kunne helbrede en Masse
Sygdomme, endskøndt
deres meste Færd
er idel Røg,
Forfængelighed og
Charlatanen. Jeg
har kendt en
Barber her i Paris, der
blev kaldt til en syg
for at paasætte ham
to Igler, og han
havde Frækhed nok til
at forlange seks
Gulddalere for sin
Ulejlighed. Han
paastod nemlig, at
han en hel Maaned
igennemikkehavde
givet disse to Igler
andet at leve af end
alene Perlelikør"1.
Efter kyndige
Lægers, som f. Eks.
Jean de Renous, Mening var der dog visse Grænser, ud over
hvilke endog de kosteligste Stene ikke formaaede at hjælpe.
Det viste sig f. Eks. ved Pave Clemens VII’s (Fig. 42) Sygdom
1534. Han fik tilsidst et Diamantpulver til 3000 Dukater, og dog
døde han-. Snarere turde man vel sige, at Guld rettelig anvendt
var ufejlbarligt. Kunde man tænke sig, at et Menneske levede
alene af Guld, maatte det blive udødeligt. Guld ansaas derfor
som det ypperste Styrkningsmiddel og nød i saa Henseende
Fig. 42. Pave Clemens VII.
(Maleri af Bronzini.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
