Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Apotekernes Indtægter, Urter
133
være blot Urtekræmmer, for vægtig til at kunne leve af det
lidet, som Handelen alene med Lægemidler kastede afsig,
foretrak Apotekeren som „fin Konditor" den Mellemvej, der betalte
sig bedst.
Allerede i den første af Christian den 11 ’s Apotekerbevillinger
1514 blev der hævdet Apoteker Hans Eneret til at „lække
(o: sie, tillave) Klarét". Da der 1582 oprettedes et Apotek i
Helsingør, forbødes det alle andre der i Byen at handle med Kryderi
og Urter1. Endnu i det 18. Aarhundrede klagede Apotekeren i
Nykøbing paa Falster over, at hans Hovednæring gik tabt, da
hans Svende lærte Folk der i Byen at bage Sukkerbrød og
Makroner og sylte alle Slags Frugter2. Af de tre Personer, som en
Apoteker i det 16. Aarhundrede forenede i sig: Urtekræmmer,
Konditor og Apoteker, var Apotekeren sikkert den magreste.
I sydlige Lande, særligt Frankrig, vrimlede det med Klager
over Apotekernes Forsømmelighed og Bedragerier, hvad
Lægemidler angik. „De bedrager os", hedder det 1531; „de sælger
os Hesteben i Stedet for Ben af Hjortens Hjerte. Der er mere
af denne Art Ben tilfals, end der findes Hjorte i hele
Frankrig, Italien og Spanien." „Jeg har aldrig set", siger en Kvinde,
der havde boet hos en Apoteker, „ham anvende andre Urter
end dem, man rykker op i vor egen Have. Først, naar de
kommer i Krukkerne, faar de lærde Navne." En Apoteker under
Henrik IV tilstod, at han i de sidste 30 Aar ikke havde haft
Rhabarbara i sin Bod3.
Man tør da maaske slutte, at heller ikke de mange sjældnere
Slags „stødt Krudt", som Apotekerne Hans og Dionysius i
København skulde holde tilfals, undgik i Aarenes Løb at rekruteres
med lidt hjemmevokset Ukrudt. Den første offentlige Klage over
et dansk Apotek fremkom 1569, da Apoteker Unna i
Højbrostræde i København beskyldtes for at tage for høje Priser, og
„en Part af hans Urter at være gamle, forskallet og forgemt
Gods, saa det inte duer at bruges"4.
Hvad der mere end noget andet bidrog til at indskrænke
Apotekernes Afsætning af Lægemidler, var et tredje og sidste Udslag
af den arabiske Aandsretning: Fremkomsten af gode Lægebøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
