Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
Ædle Lægemidler
endnu større Anseelse end — Jærn i vor Tid. Henrik Ranzau
sammenfattede denne Tillid til ædle Stene og Metaller i følgende
Raad til sine Børn: „Det har ikke ringe Betydning for
Sundheden at drikke af Guld- og Sølvbægre, ligesom det er gavnligt
at slukke glødende Guld eller Sølv i Drikken. I skal altid have
i Eders Hænder enten Koraller, Rav, Agat eller kostbare Stene.
Paa venstre Haands Ringfinger skal I bære Ringe med
Smaragder, Saphirer eller røde Ædelstene. I Munden skal I stundom
holde en Amatyst, noget Krystal, en Granat eller noget rent
Guld eller Sølv"1.
Endnu paa Ludvig den 14.s Tid holdt Troen paa de „ædle"
Lægemidler sig. Aar 1655 tog saaledes Kongen efter sin Læge
Vallots Raad Tabletter, hvori der var Guld og Perler; 1664 blev
der ordineret ham et Lægemiddel af Perler og Koral og to Aar
efter „Vidunder-Vand" af Vitriol, Jærn og Guld. Men i samme
Aar 1666 opførtes første Gang Moliéres „Doctoren mod sin
Vilje", hvori Sganarel siger til Perrin: „Hej! her er et Stykke
Ost, som du maa faa ham til at spise." — Perrin: „Hvad! Ost?"
— Sganarel: „Ja, men det er en kunstig Ost, hvori der baade er
Guld, Koral, Perler og Masser af andre Kostbarheder"2. Disse
Moliéres Ord udtrykte den vakte Tvivl. Og meget hurtigt lo man
sig fri for den Tillid til det kostbare og ægte, der under
Paa-beraabelse af de kyndige Arabere saa længe havde behersket
Evropa3.
Samler vi i Tankerne alt, hvad der skulde findes paa et
Apotek, kan vi med Sikkerhed sige, at Virkeligheden umuligt kan
have svaret hertil. Selv om de mange forskelligartede
Bestanddele kunde være blevne ophobede paa samme Sted, vilde
Handelen dermed dog ikke kunne have betalt sig. Oplandet omkring
hvert Apotek var for ringe, Datidens vanskelige Rejseforhold
begrænsede det stærkt. Det gik da Apotekerne i Norden som
andetsteds, de lagde Hovedvægten paa det, der betalte sig,
Tillavningen af alle Slags Sukkergodt og Konfekt. For fin til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
