Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
Det ubekendte
ledes Electuaria, Syruper, Conserva og Olier skal ret kunstigen
gøres og beredes af disse og andre Urter og deres Rødder og
Blomster. Efterdi jeg havde ikke Tid at gøre dette om Dagen,
da gjorde jeg det om Natten. — Her er mange Urter i Landet,
der kan hjælpe os lige saa godt som de fra India, Arabia,
Cal-cutten. Her vokser mange ædle Urter i Riget, som dog foragtes
og trædes under Fødder, ligesom de var ikke skabte af Gud os
til Gode. Men vidste vi deres Kraft og Dyder, da holdt vi dem
i større Ære og Værdighed, end vi gør"1.
Uden at ane det, maler Henrik Smid i disse Ord en ny Tid,
hvor alt det bedste af, hvad Araberne har efterladt i Arv, er
vaagnet til selvstændigt Liv. Her er varm, menneskelig
Medfølelse med alle lidende. Her er ny Tro paa, at de kan hjælpes
ikke blot ved Kirkens Midler og Forbøn, men ved de Urter,
Gud har skabt, ved den foragtede Natur. Her er Glæde over
denne Natur, over Hjemlandet, over Modersmaalet. Beskedent
dølger hans egen Begejstring sig i de jævne Ord: „Efterdi jeg
havde ikke Tid at gøre dette om Dagen, da gjorde jeg det om
Natten." Men under denne Tro, der har vovet at bryde med de
gamle Guder: Kirken, det udvalgte Folk og Latinen, ulmer
endnu en dybere, ligeledes af arabisk Herkomst. Det er den,
som ubevidst fyldte Tiden, der kun manglede en fængende
Gnist for at brænde i lys Lue vidt over, Troen paa det
ubekendte.
I denne Tro mødtes Araberne og de nyvakte evropæiske Folk
og skiltes med det samme. Den forskellige Maade, hvorpaa denne
Tro formede sig hos begge, blev netop Udtrykket for deres
forskellige Afstamning.
Hos Araberne var det ubekendte, hvor ivrigt man end søgte
det, altid Udtrykket for det mere, der kun som Naadegave blev
en til Del. Det var Glimt af Lyset bag Forhænget, fra det
allerhelligste, hvorfra Mennesket selv var udelukket. Kun med
tildækket Aasyn kunde dette nærme sig og i Ydmyghed modtage
den Skærv, som blev det rakt. Just heri, at Mennesket som
Naturen begge hørte til udenfor, laa Betydningen af, at en Straale
fik Lov at trænge ud og gyde sit Guld i Naturens Dyb og Menne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
