Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arabernes og Evropæernes Tro paa det ubekendte 137
skets Viden. Selv om man da virkelig havde fundet
„Universalmidlet", „Livets Eliksir", „de vises Sten", hvorefter man søgte
med saa glødende en Iver, vilde dette dog aldrig have været
noget Adkomstbevis til at komme indenfor. Det var og blev kun
en Smaamønt kastet i Grams til Flokken, der ventede udenfor
Paladset. Ørkenens kyndige Rytter vidste skarpt at skelne
mellem at skønne paa Maanelyset og barnagtigt at gribe efter selve
Maanen.
Helt anderledes hos de evropæiske Folk. Her var det
ubekendte, man søgte, mere endnu end Midlet til at faa Sygommene
lægte, Livet forlænget, alt gjort til Guld. Bagved disse Ønsker
laa den higende Længsel efter at besidde Pantet, det usvigelige
Pant paa, at der ingen Afstand og Forskel var, men at Naturens
Kræfter, Menneskesnille, dets Drøm om Lykke var eet i sig og
eet med Gud. Man drømte om at faa Porten opladt for at storme
ind med det samme. Ikke som uvedkommende og Proletarer,
men som Husets Børn, der hørte til derhjemme. Hver
Morgenglød, hver Aftenrødme forjættede lønligt: nu sker det snart.
15
Den, der fyldigst udtalte Tidens Løsen, var som Tiden selv
uklar, ædelt tænkende og ubændig. Vi, der staar paa Afstand,
har let nok ved at se hans Fejl og Mangler. Og tre hundrede
Aars Erfaringer har lært os forsagende koldt at kunne udtale:
Det, han og Tiden tilstræbte, var et uopnaaeligt, der ligger
udenfor Menneskelivets Vilkaar. Han var blot en Mystiker, der
drømte den Drøm, der som en Børnesygdom siden da har
hjemsøgt hvert Slægtled, selvfølgelig kun en føje Stund, thi Livet selv
lærer hurtigt enhver forstandig: „Du drømmer". — I det Gran
af Bitterhed, som denne Tilstaaelse dog bestandig afføder, ligger
imidlertid den bedste Forstaaelse af, hvad hin Tid dristigt
haabede og vilde.
Svejtseren Philippus Areolus Paracelsus Theophrastus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
