- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / II. Bind. III. og IV. Bog /
138

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

138

Paracelsus

Bombastus af Hohenheim var født 17. December 1493 i Kanton
Schwyz, hvor hans Fader var Læge. Denne underviste ham i
Lægekunst og Kemi, og tidligt lærte han at stole mere paa egne
Forsøg og Iagttagelser end paa al den døde Lærdom, der—
stemplet med Aristoteles’, Galenus’ og Avicenna’s Navn og lovprist
ved alle Universiteter — som en Hemsko hindrede selvstændig
Tænkning og Erfaring1. Hans Ophold ved Universitetet i Basel,
hvorhen han sendtes, da han var 16 Aar, blev derfor kun kort.
Han drog videre herfra ud, hvor der virkelig dreves
naturvidenskabelige Studier, til Alkymister, og havnede hos den
berømteste af disse, den rige Sigismund Fugger i Tyrol. I dennes
Laboratorium grundlagde Paracelsus den solide Viden, hvorpaa han
siden byggede.

Meget ung begyndte han derpaa et Vandreliv, der selv blandt
Datidens mange „farende Svende" vistnok var enestaaende. Han
gennemvandrede Tyskland, Frankrig, Italien, gjorde som
Feltskær (Militærlæge) Felttogene med i Neapel og Nederlandene og
kom, saa vidt man kan se, Aar 1519 i samme Egenskab til
Danmark. Her synes han at have besøgt Sigbrit, der jo selv var en
ivrig Dyrker af Kemi. Han omtaler hende vel ikke ved Navn,
men der er Sandsynlighed for, at hun er den „ædle Kvinde" og
„berømte Praktikantinde", han fortæller at have gæstet, og om
hvem han siger, at hun var i Besiddelse af en „Vunddrik", der
kunde læge store Saar inden tre Dages Forløb2. Det var vistnok
hendes Broder, Dionysius Willumsen, der samme Aar var
bleven Apoteker i København. Endnu en tredje Kollega traf han
vistnok her, den tidligere Bartskær Didrik Slagheck. Dennes
Bane gik dog højere og hurtigere end Paracelsus’. Aar 1520
blev Slagheck Biskop i Skara, 1521 Ærkebiskop i Lund, 1522
hængt og brændt i København.

Paracelsus fulgte som Læge med Hæren imod Stockholm og
overværede Byens Belejring og Overgivelse. Det er maaske
herfor, han senere kalder den „Stockhalma in Danemark".
Medens Didrik Slagheck var med ved det stockholmske Blodbad,
flakkede Paracelsus om for at undersøge de mange Bjergværker
i Sverige. Herfra gik Vandringen gennem Rusland over Moskva

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/3o4/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free