Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paracelsus
143
Bunke Skrifter maa varsomt uddrages Billedet af den, hvis
Valgsprog ved et Skæbnens Lune var: „Skriv aldrig, hvor der
hersker Tvivl! Derfor skrev Evangelisterne saa kort, fordi det var
sandt, hvad de skrev." Intet Under, at der er mange uddragne
Billeder, forskellige indbyrdes, og medførende højst forskellige
Domme.
Sandsynligst er følgende Træk. Paracelsus søgte at forene
Bibeltro og græsk Syn. Han levede i Sveits og Sydtyskland
paa en Tid, hvor Zwingli, Luther og Calvin virkede og
Romerkirken selv krævede Forbedring. Det kunde da ligge ham nær
at udtale: „Af alle nuværende Sekter er der ingen, der besidder
den sande Religion. Man maa blot uden al Biforklaring læse den
hellige Skrift, saa lader vel engang i Tiden den sande Religion
sig til Syne." Der laa ubevidst Kætteri i Udtryk som disse: „Ved
Gemyttet komme vi til Gud, ved Troen til Kristus og ved
Indbildningskraften til den Hellige Aand." Og han var ved at flagre
sig løs i en saadan Tanke som: „ Kun ved vor Visdom bliver Guds
Værker aabenbare, og kun naar Sønnen vorder sin Fader lig,
det er: bliver fuldkommen som han, har Visdommens Fader
den sande Glæde i sit Barn." Men i brændende Glød vendte
han tilbage til det dybeste i Kristendommen i følgende
Tankegang: „Det højeste, som vi Læger besidder, er vor Kunst. Men
det næste, der er denne lig, er Kærlighed til de syge. Og for
disse to danner Haabet Slutsten. Kærlighed modtager vi af Guds
Kærlighed, og i den samme Kærlighed maa vi uddele den, lade
den ved os gaa videre til hver, der har den behov. Som vi
elsker, saa gaar det os. Er vor Kærlighed stor, saa faar vi store
Frugter af vor Lægedom; er den svag, bliver vore Frugter
mangelfulde. Saa gaar det og med Haabet. Den, der intet haaber,
kan intet. Thi den alene haaber, derveed. Hvo intetveed, haaber
ikke, men tvivler."
I sin Verdensopfattelse var Paracelsus Græker. Alt tilværende
danner et stort levende Hele, Makrokosmos. Hvert enkelt
Menneske er som Mikrokosme et Afbillede af Makrokosmen, i
inderlig Enhed dermed. Alt lever. Der gives overhovedet ingen Død.
Hvad der synes saa, er kun en Tilbagesynken i Moders Liv, en
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
