Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirken og den nye Lægevidenskab
161
gunstige Resultater. Modstanden mod hans Lære maatte da
komme fra en anden Kant. Den kom fra Kirken.
18
Allerede straks ved Reformationens Begyndelse havde den
lutherske Kirke taget Afstand fra Alkymien. Bestemmende
i saa Henseende blev Melanchthons Synsmaade. Han troede paa
Stjernetydning, men ikke paa Alkymi. Derfor holdt han selv
Forelæsninger over Astrologi og vægrede sig ved at komme til
Danmark eller England, efterdi Matematikeren Hassfurt, der
havde stillet hans „Nativitet", havde erklæret, at Østersøen og
Vesterhavet vilde bringe ham i Fare. Derimod betegnede han
Alkymien som „sophistisk Bedrageri". Hans Opfattelse blev den
gældende ved Ordningen af Lærefagene baade ved
Universiteterne i Wittenberg og Leipzig og ved det omdannede
Københavns Universitet1. Det er Efterklang af Melanchthons
Tankesæt, naar Peder Palladius om Videnskaberne, som de dyrkedes
i Danmark, siger: „Under den specielle Fysik henregnes den
teoretiske Lægevidenskab og Kundskab om Meteorer og
Metaller. Hertil regnes ogsaa Astrologi, ligesom Bedragerne ogsaa
her indskyder deres Alkymi"2.
Lutherdommen var da fra første Færd kun halvvejs med lige
overfor de to ivrigst dyrkede Naturvidenskaber. Og selv denne
halve Forstaaelse skyldtes mere Melanchthons personlige
Frisind og humane Dannelse end selve den lutherske Læres
Grundsyn. Der maatte vise sig afgørende Uoverensstemmelse, saasnart
det kom til Opgør mellem Naturvidenskaberne, ikke mindst
Paracelsus’ Retning, og Kirken. At Striden i Norden ikke blev
heftigere end den blev, skyldtes en vis veg Uklarhed og Kirkens
medfødte Overvægt. Heroppe vovede man sig ikke yderligt
frem, og der blev derfor heller ikke Anvendelse for de
skrappeste Midler. I Genf brændte man Michael Servede [1553], i Rom
brændte man Giordano Bruno [1600] og indespærrede Galilei.
I Danmark nøjedes man med at forjage Tyge Brahe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
