Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirken og den nye Lægevidenskab 176
Grund af Smittefare, forsvandt Baderne lidt efter lidt, og
Bart-skærerne overtog hele Virksomheden.
I Aaret 1501 ophørte Bartskærerforretningen at være en fri
Næring i København, idet Kong Hans her oprettede et
„Bar-béramt" og gav det en Skraa, hvorefter det skulde bestaa af
seks Mestre. Denne deres Skraa blev bekræftet 1515 af
Christian den Anden. Indenfor dette Barbéramt oplærtes altsaa i
Kunsten fra Dreng til Svend og videre til Mester. Bartskærerne
fik dog snart farlige Medbejlere i Feltskærerne
(Militær-Kirurgerne), der kom ind især fra Tyskland med de hvervede
Tropper og siden ofte bosatte sig i Landet.
Alle disse Kirurger udøvede altsaa den Del af Lægekunsten,
hvortil der krævedes Haandfærdighed. At der har været mange
flinke Folk iblandt dem med ikke ringe Behændighed og
Erfaring, er der ingen Grund til at betvivle1. Dog nød de efter
gammel Skik i det almindelige Omdømme kun en Slags
Mellemagtelse. Der kunde, naar Nød var paa Færde, sendes Ilbud efter
dem som i Nutid efter Jordemoder. Men til daglig drog deres
Hverdagsdont dem nedefter. Ingen ydre Glans —
Lærdoms-stempel, Velstand, Indflydelse — holdt Standen oppe. Og den
utaknemmelige Samtid var ikke langt fra, ved Tanken om det
meget, deres Kald bragte dem i Berøring med, at anse dem for
en lavere, uren Kaste. Fordommen var gammel. Paa det fjerde
Lateran-Concilium 1215 var Kirurgiens Udøvelse endog bleven
sat i Rang med Bødlers og Røveres Haandtering2. Aar 1579 fik
Skarpretteren i København og endnu 1761 Skarpretteren i
Bergen Ret til at praktisere som Kirurger3.
Det var da ikke disse Badere, Bartskærere og Feltskærere,
som man forstod ved „Læger". Ihvorvel de stundom kaldtes saa,
forstod man dog ved „Læge" i snævrere Forstand en lærd Mand,
en „Doctor", en Doctor medicinæ, der havde studeret
Lægekunst og kunde helbrede indvortes Sygdomme. Tidligere havde
saadanne lærde Læger i Norden i Reglen været gejstlige. Men i
Udlandet var dette langtfra altid Tilfældet. Og i Danmark fik
man Øjet op herfor, efter at Universitetet i København var
oprettet 1479, og der ved dette var planlagt et særskilt medicinsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
