Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirken og den nye Lægevidenskab
167
Fakultet. Selv om Pladserne i dette ikke blev regelmæssigt
besatte, vænnedes man dog til Tanken om, at den lærde
Lægevidenskab blev foredraget ved Udlandets større Universiteter,
og at det kunde være særdeles ønskeligt at faa Mænd med
Kundskaber og akademiske Grader erhvervede ved disse —
Licen-tiati og Doctores medicinæ — hjem til Norden for at virke
heroppe. Kong Hans havde en studeret Livlæge, der ikke var en
af Landets Gejstlige. Dennes vanskelige Stilling fremgaar
maaske af, at han kun er kendt under det Øgenavn, som han fik
ved Hoffet: „den bugede Doctor". Dronning Christine havde
ligeledes en studeret Livlæge. Christian II ligesaa. Hans sidste
Livlæge, Skotten Dr. med. Alexander Kyngorne, der indkaldtes
1513 og forlod Landet sammen med Kongen 1523, var tillige
Professor i det medicinske Fakultet ved Universitetet.
Frederik I foreslog Rigsraadet i Odense 1526 at indkalde lærde Læger
i Landet og give dem fast aarlig Løn, hvad dog Rigsraadet af
pengelige Grunde ikke vilde gaa ind paa1.
Som det vil ses, var altsaa „Læge" et moderne Begreb i det
16. Aarhundrede. Og det var et Begreb i Vækst. Naaet til
Norden sammen med Renæssancen, delte det Medbør med denne.
„Læge" i den nye Forstand var noget fra Kirken udskilt, en ny,
rigere Form for Kundskab, der, ligesom den nysopdagede
Oldtidskundskab selv, helt kunde lægge Beslag paa sin Mand. Og
medens Begejstringen for Oldtidens Forfattere bredte sig i
Norden gennem en Flok af unge, humanistisk dannede Rektorer og
en Tilstrømning af Peblinge til Skolerne, der var noget hidtil
ganske uhørt, fandt en lignende Stigning og Udbredelse Sted i
Trangen til „Læge". Oprettelsen af Apoteker vakte Begreber i
vide Kredse om Urternes Værd og Betydning mod indre
Sygdomme. De nye Apotekere — lærde Mænd, langt fornemmere
end Urtekræmmere — bredte og højnede Anseelsen. De gik
ikke selv af Vejen for Praksis, men talte desforuden med sær
Respekt om „Lægen" og hans Recepter. Samtidigt vakte de nye
Lægebøger af Christiern Pedersen og Henrik Smid Landet over
baade videre Kendskab og dybere Trang til „Lægens" Opgave
og Gerning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
