Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirken og den nye Lægevidenskab
171
som ud over alle Grænser, der kunde falde paa at kalde Henrik
Smids Lovtale over Lægerne praktisk, fordi tilfældigt Dr.
Morsings Tilladelse var nødvendig for Bogens Trykning.
Henrik Smid skildrer Tilstanden i Norden endnu mere
malende end Dr. Morsing: „Lærde og trofaste Læger fattes her
mange Steder. I deres Sted har vi forløbne Munke, Nonner,
ulærde Præster, fordærvede Købmænd, gamle Kærlinger, ja
Sudere [Skomagere] og Smede, Troldkarle og Troldkoner og
andet saadant ørkesløst Folk, som ikke vil arbejde, men heller
føde sig med Lægedoms Kunst, skøndt de ikke vide, hvad Dyd
og Kraft Lægemidlet har, om han er af varm eller kold Natur.
Saadanne næsvise, selvgjorte Læger kan se i den syges Vand,
hvor mange Grise Soen skal faa, og hvor mange Kalve Koen
er med. Disse Bedragere understaa sig, naar de har læst eller
lært et Stykke eller to i en Lægebog, at hjælpe Hvermand i
hvad som helst Sot, man haver. De handler som den
Skomager, der har ikke uden et Par Læster og vil gøre Sko over
dem til Hvermands Fødder. De stjæler Livet, Helbreden, Gods
og Penge fra mangen Mand. Derfor var det nyttigt, om
Øvrigheden lod ingen bruge Lægekunst, førend han havde været
forhørt af Lægedoms-Doktorerne ved Københavns høje Skole og
havde deres Brev med sig, at han maatte bruge sin Kunst her
udi Riget."
Men desforuden gav Henrik Smid et Omrids af, hvad „Lægen"
er, og heri udtalte han sikkert nogle af den nye Retnings
Grundtanker. Adam var den første Læge. Han kendte alle Planeters
Løb og deres Betydning; ligesaa alle Dyrs, Urters og dyrebare
Stenes Dyder og Kraft. Som ham gik det dem, der levede i den
første Verdensalder. De vidste alle, hvad de skulde bruge og
ikke bruge til deres Mad og Drikke. De levede uden Brød, Kød,
Fisk og Vin og aad aleneste Træernes Frugt og Rødder af Jorden
og drak Vand. „Thi Vandet, Æbler, Pærer og Rødder var den
Tid fast bedre og sundere, end alle vore Apotekeri nu er".
Derfor var vore Forfædre ikke tidt syge og levede meget længere
end vi.
Men for Syndens Skyld blev alle Ting fordærvede af Vandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>