- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / II. Bind. III. og IV. Bog /
172

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172

Kirken og den nye Lægevidenskab 172

i Syndfloden. Og da Menneskene siden foragtede Gud og levede
i Fraadseri opstod mange forskellige Sygdomme. Men som
lovkyndige Mænd har sagt: af onde Sæder er kommet gode Love,
saaledes er ogsaa af Sot og Sygdom kommet den kostelige
Lægedoms Kunst. Den er aabenbaret os af Gud. Det ses klarligt af
det gamle Testamente, dér, hvor Gud gav Jøderne til Kende,
hvad Dyr de skulde bruge og ikke bruge til deres Mad. Gud
sendte jo ogsaa sin Engel Rafael til den unge Tobias og lod ham
sige, at han skulde bruge mod Øjensyge Galden, Leveren og
Hjertet af en Fisk. „Thi loves og prises Lægedoms Kunst
højlig af Jesus Sirach. Ja vor Herre Jesus Christus haver selv lovet
hende, der han var her paa Jorden, som vi kunne se i de hellige
Evangelister."

Ifølge Henrik Smid var altsaa Lægekunsten en Aabenbaring
fra Gud, Lægerne denne Aabenbarings Forkyndere, en Art Guds
Profeter. Højere hævede man sig ikke i Norden og syntes heller
ikke let at kunne naa. Paracelsus gik dog et Skridt videre i sin
Pris af Lægens Betydning: Intet kan lignes med den kyndige
Læge. Ham er Naturens Hemmeligheder aabenbare, han deler
dem atter ud til de øvrige lærde. Han begriber alle Lemmernes
Væsen i Makrokosmen. I Kendskabet til Naturens Liv har han
Nøglerne til Guds Rige. Lægens Kunst er den højeste, i den
bliver Mennesket Gud lig.

I Løbet af halvthundrede Aar var saaledes det nye Begreb
„den lærde Læge" blevet pisket op til en Skumhojde, der naaede
til Himlen. Spørger vi, hvormeget berettiget der laa til Grund
herfor, har Nutiden lettere ved at dømme uhildet. Man er nu
vistnok enig om, at hin Lovprisning af Datidens „lærde Læger",
særlig paa Bart- og Feltskærernes Bekostning, var overdreven
og uretfærdig. Vor Tid har tabt Troen paa de den Gang saa
beundrede hemmelige Recepter. Den lærde Fornemhed, der tillod
den nye Art Læger at efterlade blot en Ordre i Form af en
Recept, men selv at forsvinde, naar en smitsom Sygdom tog Over-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/3o4/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free