Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirken og den nye Lægevidenskab
175
Den „lærde Læge" var saaledes i en Haandevending bleven
afvist og „forbyttet" ved Kirken og Højskolen i Norden. Havde
rnan ikke ejet det rigtignok kostbare Middel at studere ved
fremmede, friere Universiteter, vilde intet Udtryk for
Naturvidenskabens Krav ad regelret Vej være naaet herop. Nu drog dog
enkelte unge Mænd, hvis Videns Trang ikke var bleven helt
kuet, til Padua og Montpellier og vendte som Morsing, Hans
Philipsen de Prato, Peder Sørensen og Anders Krag hjem som
dygtige Doctorer i Medicinen og ansete Læger. Det var disses
ihærdige Anstrængelser og gode Eksempel, det skyldtes, at ikke
Gnisterne sluktes ganske herhjemme.
Men under hvor vanskelige Vilkaar maatte de ikke virke!
Hans de Prato blev ved sin Hjemkomst 1571 straks Professor
i Medicin ved Universitetet. Alt var altsaa tilsyneladende
opnaaet. Men han blev det kun paa Betingelse af, at han,
Paracelsus’ Tilhænger, maatte love ikke at ville meddele sine egne
Meninger, men i sine Forelæsninger holde sig i det gamle Spor
og læse over Hippokrates og Galenus, hvis Skrift hans Mester
jo havde kastet paa Baalet i Basel1. Anders Krag blev ogsaa
ansat ved Universitetet 1586, men han maatte holde Forelæsninger
over Ciceros Taler, Horats’ Digte og Terents’ Komedier samt
udgive Teologen Jakob Madsens Skrifter. Senere drev han det
til at maatte gennemgaa Matematik, Aristoteles’ Metafysik og
Plato’s Dialoger2. Sit virkelige Fag naaede han aldrig. Peder
Sørensen var ved sin Hjemkomst lige saa heldig som hans
trofaste Ven og Rejsefælle, Hans de Prato; han blev straks 1571
kongelig Livlæge. I denne Stilling var han velset, vel aflagt og
ikke uden Indflydelse paa mangt og meget. Men det bestandige
Rejseliv var til Hinder for hans Studier og kemiske Forsøg.
Tredive Aar efter tænkte han for Alvor paa hellere at tage til
Takke med Professoratet i Medicin, der just var blevet ledigt.
Døden befriede ham for nye Skuffelser3.
Dette var den paracelsiske Retnings dygtigste Talsmænd,
lutter lovende unge Mænd, der fulde af Begejstring var vendt
hjem. Alle sluktes de som glødende Kugler i det bestaaendes
tykke Jordvolde. Kampen syntes haabløs. Kun een endnu vovede
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
