Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyge Brahe 177
först Eftertiden indset. I Spidsen for sin Tid ramtes han da selv
bagfra af dens Fordom. Hans Fædreland fordrev ham og knuste
hans Værk. Hans Grav er i Udlandet. Tomterne af hans Borg
i fremmed Eje. Hans Overbevisning længst sat i Skamme som
taabelig Overtro. Mon ikke Tiden snart skulde være inde til at
bringe ham om end blot Forstaaelsens Tak for, hvad han stræbte
mod og vilde!1
Det dybeste i Tyge Brahes Tankegang forstaas kun ud fra
Tidens Løsen: den „lærde Læge". En begejstret Tilhænger af
Paracelsus, selv omfattende med sjælden Varme og
Kundskabsfylde de to Grundvidenskaber, Kemi og Astronomi, født paa
Livets Højder, fribaaren, rig, en Konges Yndling mødte han
med fyldigere Forudsætninger end Mesteren selv til at føre
Sagen til Sejr. Og det er hans største Ros, han svigtede den
aldrig, hverken i Medgang eller Modgang. Igennem hele hans
Liv lyser en og samme Stribe, den begejstrede Tro paa den
højeste Videnskab, den himmelske og jordiske Astronomi,
Stjernetydningen og Kemien, Guds i Naturen fremrakte Haand,
der lønligt peger paa Menneskets Skæbne og Frelse. Tydning
af denne dunkle Skrift er Jordelivets højeste Maal, dets>tørste
Lykke.
Med en forbavsende Kraft forfulgte Tyge Brahe fra ung af sit
Maal. Kun tretten Aar gammel synes han alt at være bleven sig
sit Kald bevidst. Den store Solformørkelse den 21. August 1560
vakte ham, og 30. November samme Aar købte han — et Barn
i Alder, om end Student ved Københavns Universitet —- sig det
ypperste astronomiske Værk, den nys i Basel udkomne
Folioudgave af Ptolemæus’ samlede Skrifter2.
Det hjalp ikke, at hans Farbroder og Plejefader, den brave
Jørgen Brahe, sendte ham under ypperlig Opsigt til
Universitetet i Leipzig for at tvinge ham til at studere Retsvidenskab.
Om Aftenen, naar Hovmesteren, Anders Sørensen Vedel, sov
Teologens og Historikerens retfærdige Søvn, krøb Tyge Brahe
sagte ud af Sengen og anstillede Iagttagelser ved Hjælp af sine
Instrumenter og en lille Globus, som han i Smug havde købt
sig. Allerede som syttenaarig havde han gennem grundige lagt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>