Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
Tyge Brahe
tagelser overbevist sig om, at alle hidtidige Beregninger, selv de
nyeste Kopernikanske, af Planeternes Baner var unøjagtige og
upaalidelige. Da Jupiter og Saturn i August 1563 mødtes i
Løvens Tegn, stemmede dette ikke med nogen af de trykte Tavlerl.
Hermed var hans astronomiske Dagværk ham anvist: paalidelig
Bestemmelse af Fiksstjernernes faste Bundstader og af
Planeternes flygtige Gang i Æterhavet mellem dem og Jorden.
Mærkeligt sikkert tegnede sig nu de enkelte Afsnit af hans
Udvikling. Hjemkaldt under Syvaarskrigen af sin Farbroder,
førend denne gik ombord paa Flaaden under Herluf Trolle,
naaede han akkurat hjem og fik hilst paa sin faderlige Velgører
lige efter Søsejren ved Pommern. Den mundtlige Udsoning
mellem dem fandt vistnok her Sted, idet Jørgen Brahe gav sit Minde
til, at hans Fremtidshaab forvandledes fra Statsmand til
Stjerne-kiger. Og det var paa Tide. Thi faa Dage efter bortkaldtes
Jørgen Brahe i Juni 1565 af en hidsig Sygdom, paadragen ved, at
han havde reddet Frederik 11 ’s Liv, da en Bro brast under
Kongen.
Maaske har Tyge Brahe alt nu arvet en Del efter sin
Plejefader, skøndt dennes Hustru, Inger Oxe, levede lige til 1591.
Maaske har Kongen lagt Mærke til sin Redningsmands Plejesøn
og lovet ham Støtte. Men disse Baand var i hvert Fald for svage
til at holde Tyge Brahe hjemme, hvor hans Virksomhed bragte
ham paa Kant med baade Standsfeller og Slægtninge. Han drog
atter udenlands. I Rostock, hvor han fyldte sit 20. Aar, indtraf
Begivenheder af forskellig Art, der mærkede ham for Livet.
Her fejrede han sin første Triumf som Stjernetyder, idet han
offentlig forudsagde Sultan Solimans Død, der ganske rigtig
ogsaa indtraf om end et Par Dage før end den
Maaneformør-kelse, den 28. Oktober 1566, der skulde have bevirket den.
Han kom her i Strid med en Standsfælle fra Hjemmet,
Mande-rup Parsbjerg, der, da de hver især drog deres Kaarde,
afhuggede Spidsen af hans Næse. Han lærte endelig her Paracelsus’
Lære ret at kende gennem den dygtige Levin Battus, der i de
samme Dage, Tyge Brahe var syg af sit Saar, udnævntes til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
