Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199 Sundhedstilstanden i det 16. Aarhundrede
holm til København for her at drive paa de Rustninger, der senere
hen paa Aaret skulde føre til Stockholms Erobring og det
stockholmske Blodbad, var en svensk Bekendt ilet forud til Danmark.
Kongen traf i København den Typhus, som første Gang havde
vist sig i Stockholm, da hans Moder, Dronning Kirstine, for atten
Aar siden forsvarede Slottet. Nu hærgede den hans danske
Hovedstad, hvorfra Dronning Elisabeth, der førte Regeringen under
hans Fraværelse, havde maattet flygte for den til Abrahamstrup
(Jægerspris). Næste Aar, 1521, naaede samme Sygdom
Hamborg og Vest-Norge. Hele Norden var den nu underlagt, og i
heftige Tilbagefald og Opblusninger, særligt i Skaane og Halland
1528—29, ytrede sig dens blivende Herredømme.
To store nye Farsoter, Pokker og Tyfus, var saaledes som to
vældige Bølger, kommende hver fra sin Side, slaaede sammen
over Norden. Just som det syntes at skulle lette lidt, kom en
tredje Farsot væltende ind vesterfra, den voldsomste af dem alle.
Det var den saakaldte „engelske Sved"1.
Den var optraadt første Gang i England 1485, efter at Landet
i over 30 Aar (1455—85) havde været Hjemsted for den blodige
Borgerkrig mellem den „røde og hvide Rose". Da saa mod Høst
1585 Henrik den 7. landede med en af alle Slags Nationer
sammensat Hær og sejrede i Slagetved Bosworth, viste sig med eet
en Betvinger af Landet, endnu grusommere end den kongelige.
En ukendt Sygdom opstod, næret af Smuds og Elendighed. „Saa
mange Mennesker døde der af den Sygdom", siger en Krønike,
„at man knap skulde tro, al Øen havde rummet saa mange".
Mærkeligt nok holdt den sig længe alene til England og naaede
overhovedet aldrig til Skotland og Irland. „Det eneste Onde,
England ikke har paaført Irland." Men efter i fire Overgange at
have hærget England, heftigst 1529, gik Sygdommen i dette Aar
pludseligt mod Øst og udbrød omtrent samtidigt i Hamborg og
i det sydlige Norge i August 1529. Paa Fastlandet var alt lagt til
Rette for dens Komme. Sommeren 1528 havde været hed og
tør og derfor medført Misvækst og Dyrtid. Vinteren, der fulgte
efter, var usædvanlig mild, Foraaret fugtigt, Sommeren kold og
regnfuld, ofte med en tyk, ildelugtende Taage. Misvækst og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
