Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Mogens og Henrik Gjøe
4
Selvfølgelig maatte der mægles. Og ingen var her nærmere
til roligt og forstandigt at paavirke den ubesindige Henrik Gjøe
end hans overlegne Broder Rigshofmesteren. Han var allerede
i Embeds Medfør kaldet hertil. Men fuldt saa meget af rent
personlige Grunde. Thi Broderens Optræden kastede en Skygge
over hans egen. Denne Troskab mod den fordrevne Konge
indeholdt en fornærmelig Indsigelse mod hans egen Hæderlighed, et
skarpt Angreb mod hans Ulastelighed og Evne til i rette Øjeblik
at vælge det ene rette.
Men naturligvis maatte der indrømmes Henrik Gjøe Tid til at
foretage sømmeligt Omslag. Der kunde ikke indvendes noget
mod, at han søgte at samle sine Ryttere og Landsknægte for at
hindre Frederik I’s Stridsmagt i at komme i Land ved Korsør
— det Len, som han en Gang havde haft, men naturligvis ikke
vidst lige overfor Kongen og Sigbrit at bevare. Dette Forsøg af
Henrik Gjøe paa Modstand var saa meget mere tilladeligt, som
hans Landsknægte, da det kom til Stykket, nægtede at kæmpe i
aaben Mark, saa han maatte gaa tilbage igen til København. Sligt
var kun et godt Bevis paa Henriks gode Vilje. Ogsaa Mogens
havde jo i Nørrejylland holdt ud og gjort passende Modstand til
det sidste. Alt tager sin Tid. Der kunde endnu ikke bebrejdes
Henrik Gjøe noget, fordi han var bagefter. Vestenvind stryger
over Jylland, førend den naar til Sjælland.
Men da saa Vestenstormen var der, da Frederik I’s Hærmagt
var i Land, og Lensmændene paa alle Sjællands faste Slotte
overgav sig, dryssede af som moden, ormstukken Frugt i
Abildgaard, ja raslede ned som Hasselnødder en Stormnat, saa var
Øjeblikket kommet for Henrik til med Ære at gaa over til
Frederik I. Men han var halsstarrig. Ligesaa kortsynet og ilter i
København, som da han ved Korsør vilde give Tegn til sine
Ryttere til at hugge ind paa de trodsige, langt talrigere
Landsknægte. Eller var han maaske blot beregnende og ønskede
tilstrækkeligt Vederlag? Vel, der tilbødes ham den anseelige Sum
af 100,000 Kroner for at overgive København. Men han svarede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
