Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Gjøe
33
Nej. Da vrededes Hans Naade og fangede Sagen an paa en
anden Bov. Ifølge kongelig Befaling blev alt Henrik Gjøes Eje paa
Sjælland, baade Gisselfeld, Bøndergods og Løsøre erklæret for
„frit Bytte" og af Kongen overdraget til andre. Ja, selv hans
Fæstemø fik Tilhold om at hæve sin Trolovelse med ham. De
venlige Forhandlingers Tid var omme. Mogens Gjøe havde ikke
kunnet udrette noget med sin Broder. Sagen var, at Henrik Gjøe
led af en Grundmangel, som Datiden havde svært ved at forstaa,
endsige tilgive. Han agtede ikke Gods og Penge, som de burde,
men satte i sin Enfold snart et, snart et andet over det. Han var
med andre Ord: dum. Som hint djævelske Kvindfolk havde
vovet at kalde endogsaa hans Herre: „en Maliert".
Saa fik da Kartoverne at tale, Lod og Krudt afgøre Sagen.
Onsdag den 10. Juni 1523 begyndte Københavns Belejring.
Frederik I ankom før Solopgang med sin Hær og slog Lejr med
Hovedstyrken paa Landsbyen Serritslevs Marker, omtrent paa
det nuværende Østerbro. Tillige anlagdes en Skanse paa Valby
Bakke, saa at man havde Forbindelse til Søsiden baade med
Sundet og med Kalveboderne. Samtidigt indesluttedes Staden
til Søs af 23 Krigsskibe, de fleste fra Lybæk.
Men Henrik Gjøe og Borgerne i København var ved godt
Mod. De fyrede muntert løs med Skytset fra Murene, hvor efter
Datids Skik hver Kanon var dækket med et Plankeskjold, der
kunde sænkes ned, naarden skulde affyres, de saakaldte „Katte".
Man gjorde dristigt Udfald. Mangen Smaatræfning stod mellem
Muren og Peblingesøen, hvor Jordsmonnet var fladt og blødt.
Fra begge Sider førtes Forstærkninger til, og der udviklede sig
stundom en større, men dog ikke afgørende Kamp, mens det
knirkede og dundrede fra „Kattene", og Angriberne gav Svar
med Lejrens Kartover. I en af disse Træfninger blev Henrik
Gjøes tidligere Vaabensvend Peder Skram haardt saaret; nu
kæmpede han paa fjendtlig Side mod sin fordums Herre. Da
Angriberne tydeligt nok ikke turde vove en Hovedstorm, steg
Modet svært hos de belejrede. Det gav sig Luft ikke blot i
Til-raab af Haansord fra Murene, men paa Trods drev man
stundom Byens Kvæg ud paa Græs foran Portene.
Troels-Lund: Historiske Fortællinger IV 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
