- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / II. Bind. III. og IV. Bog /
34

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

34

Københavns Belejring

Til Søs gik det endnu heldigere for de indesluttede. Skøndt
Byen bevogtedes af 23 fjendtlige Krigsskibe, og Fjenden haabede
ved Afspærring af Tilførsel at kunne tvinge København ved
Hungersnød til Overgivelse, saa antog Forholdene snart
modsat Præg. 1 København byggede man sig lettejagter og Robaade,
hvormed man, vel mest om Natten, listede sig igennem den
fjendtlige Skibsrække. Ude i Sundet tog man saa som Fribyttere,
hvad der faldt for, ikke blot Førselsskibe til Lybækkerne, men
mangt et velfyldt og velbevæbnet Fartøj, som danske Adelsmænd
i dyre Domme havde udrustet til Kongen. Med Vennerne ovre
i Malmø vedligeholdt man en livlig Forbindelse. Til Slut regnede
man at have alene paa denne Fart omtrent otte Jagter i daglig
Gang. Med Beboerne paa Sjællands Kyst lige fra Helsingør til
Køge Bugt kunde man med Lethed ved Hjælp af Baade slaa en
Handel af om Levnedsmidler. De undte alle Byen det vel.
Indbyggerne i København led da ingen Nød. Forgæves befalede
Frederik I at hindre alt dette ved at forsænke nogle større Skibe
i Indløbet til Stadens Havn. Lybækkerne, der gerne voldte
København hvert muligt Afbræk i Skibsfart og Handel saa vel i
Krig som i Fred, har sikkert gjort deres bedste for at
efterkomme denne Befaling. Men mangelfuldt Kendskab hos de
udførende eller Strømmens Magt kom Byen til Hjælp.
Forsænkningerne gjorde ikke nogen nævneværdig Skade.

5

Trods al Henrik Gjøes og Borgernes Mod og Virkelyst
beroede dog Belejringens Udfald ikke paa dem, men paa
hvorledes det gik Christian II. Han havde været hos sine Slægtninge
i Nederlandene og anmodet om Hjælp, og ligesaa i England hos
Kong Henrik VIII (Fig. 14). Men omsonst. Det gik ham ikke
bedre hos Fyrster i Tyskland. Endelig lykkedes det ham dog at
hverve en Hær, der skulde føres mod Holsten. Forfærdet ilede
Frederik I did og slog med alle de Tropper, han kunde samle,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/3o4/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free