Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37 Københavns Belejring
Bedst saa det paa en Maade ud inde i København. Her havde
Christian II efterladt Penge til at lønne Krigsfolket med i fire
Maaneder. Men da denne Tid var forløben, maatte Henrik Gjøe
laane sig frem hos Borgerne, og da denne Kilde tilsidst var
udtømt, søge at stille de tyske Ryttere og Knægte (Fig. 16) tilfreds
ved egen Borgen og løse Løfter om Penge, der vistnok snart
vilde komme. Alt stod og
faldt jo med Christian 11 ’s
forventede Sejr i Holsten.
Endnu en sidste glad
Dag oplevede man i
København. Den 10.
November saas nordefter en lille
Flaade af fremmede Skibe.
De styrede løs paa de
fjendtlige ude i Sundet. Og
se! Lybækkerne flygtede,
skøndt de var langt
talrigere. For alle Sejl løb
de væk og blev borte med
det samme, Sundet var frit.
Der kunde ikke være Tvivl
om, hvem de fremmede var.
Man kunde skelne „Løven"
iblandt dem. Var Kongen
selv med? Nu dundrede
Skuddene ind imod Lejren
ved Serritslev. „Løven"
viste Tænder. Og snart
hev de under uhyre Jubel Trosserne ud og laa fortøjede i det
gamle Leje ved Bremerholm. Alt Skytset Murene og Voldene
rundt løsnedes til Velkomsthilsen. Vel var Kong Christian ikke
selv med, det var blot et Budskab fra ham. Magert om man saa
vil, kun „Løven", „Snogen", en Hamburger Bark og en Jagt,
fyldte med Levnetsmidler og Krudt, men ingen Penge eller
Landsknægte, kun dobbelt Besætning af Baadsfolk. Men hvo
Fig. 16. Utilfredse Landsknægte.
(Efter Hans Burgkmair.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
