Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Københavns Belejring
tænkte for Glæde nøjere over sligt? De fire synede af otte.
Thi de havde ligget paa Lur oppe under Norge for at kapre
Lybækkere fra Bergen. Og de havde fanget fire — tre lybske og
et hamborgsk Skib — alle ladede med Bergfisk. Et femte havde
de maattet opbrænde, da det var for stort til at bemande og
slæbe med. Og Aftenen gik med at fortælle og høre om alle
deres Bedrifter, mens der tændtes Glædesblus i Gaderne, og
brændende Begkranse lyste fra Vor Frue Kirketaarn, med dets
fire smaa Hjørnetaarne foroven og det vældige Spir. Det kunde
tydeligt sees ude i Serritslev, Solbjerg og paa Valby Skanse.
Kun een delte næppe trods alt sit sorgløse Mod Mængdens
overstadige Glæde. Det var Henrik Gjøe. Netop Dagene forud
havde han faaet sikker Efterretning om, hvorledes det var gaaet
med Christian II og hans forventede Erobring af Landet sydfra.
Ikke Spor af Haab eller Udsigt mere. Henrik Gjøe havde
fortiet denne Efterretning for Borgerne. Men Broderen Mogens
Gjøe, der fra nu af indledte hemmelige Forhandlinger med ham,
skulde vel vide simpelt og klart at gøre ham begribeligt, hvor
fortvivlet Stillingen var og hvor meningsløst at fortsætte Kampen.
Den tilførte Hjælp havde selvfølgelig i sin Ubetydelighed intet
at sige. Lybækkernes Flugt lige saa lidt. Mogens Gjøe kunde
her vistnok ved aabent at fortælle, hvad der var sket, befæste
sin yngre Broders vante Tillid til ham. Han havde selv været
ombord hos dem, da de fire Skibe kom, havde tigget dem om
at blive og kæmpe, tilbudt dem at bemande de lybske Skibe
med sine egne Folk og lovet at betale al den Skade, Flaaden
maatte lide. Omsonst. „Slemmeligen og skammeligen" var de
fejge Kræmmere flygtet hjem. Men hvad betød det i
Virkeligheden? Intet. Med Sund og Kalvebodstrand tillagte af Is var
København langt mere afspærret og udsat for Storm, end naar
Lybækkerne laa der. Og det afgørende: Fortsat Kamp til ingen
Verdens Nytte. Christian II kom dog ikke. Derimod kunde
Henrik Gjøe ved nu at stille sine Betingelser sikre ikke blot de flinke
Borgere og sine tapre Folk, men Byen, hele Landet, ja sin
fraværende Herre tillige, gode Vilkaar.
Henrik Gjøe var en tapper, højsindet, uegennyttig Mand, vil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
