Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 Hæren
derfor med Urette, at de to Admiraler ved deres Hjemkomst
blev af hver sin Konge modtagne med Bebrejdelser.
Frederik II’s hurtige Erobring af Sverige varda lige fra første
Færd et dødfødt Tankefoster.
Besynderligt tog det ufejlbarlige Middel, den kostbare gyldne
Nøgle til Stockholm, sig ud, som den langsomt førtes frem med
Bram den forkerte Vej op imod Elfsborg. Medens Flaadens
Besætning bestod væsentlig af indfødte, Danske og Nordmænd,
var saa godt som hele denne Hær tysk. Kun Hoffanen og Ar-
tilleriet, der førtes af Peder Bille, var danske. Det vrimlede
blandt alle de lejede, tyske Krigsfolk af drabelige Udseender
og Dragter: Vilde, krigerske Storskæg blandt Rytterne,
Landsknægte i Pludderhoser (Fig. 70 og 71). Og i Kongens Stab var
der Topmaal af fremmed Dygtighed: fire Grever af
Schwarzburg, tre Grever af Dohna, to Grever af Barby, en Greve af
Oldenburg, af Nassau og af Hoya. Herluf Trolle (Fig. 72) var snart
den eneste danske. Selv ved Hoffanen, hvor den danske Adel
tjente, og hvor blandt andre Peder Oxes to Svogre, Jørgen Brahe
og Otto Rud, var med, lød nu tyske Kommandoord. Kongen
havde betroet Kommandoen til Friedrich von Dohna. Kun Skade
at alt gik langsomt. Det kneb at komme frem ad de opkørte Veje,
ikke mindst med Kanonerne, der stundom var forspændt med
Fig. 70. Landsknægte paa Marsch.
(Samtidigt Træsnit af Hans Sehald Beham.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
