Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
Øresiindsspærringen 1566
Selv snart spærret ude fra alt, valgte Frederik II med en
fortvivlet Spillers Dristighed at anvende dette sidste, skæbnesvangre
Middel. I Vinteren 1566 udstedtes der paany Breve om, at
Øresund vilde blive lukket til Foraaret.
Denne Gang gav man imidlertid, belært af Erfaringen og for
om muligt at mildne Indtrykket, Forbudet et mere begrænset
Præg. Erfaringen havde lært, at Skippernes skriftlige Løfte,
hvormed man Aaret tilforn sluttelig havde ladet sig nøje, ikke
afgav den mindste Betryggelse. Enhver, der saa sin Fordel
derved, sejlede til Stockholm, og Salt, Vin og 01 kunde i Sverige
faas for nogenlunde rimelige Priser. Herom underrettede man
nu Sømagterne og gjorde dem opmærksom paa, at Danmark
kun havde faaet Skam til Tak for sin Villighed. Da Spærringen
forrige Aar var bleven hævet, havde alle Skipperne, trods given
Forpligtelse, bedraget Danmark og understøttet Sverige.
Frederik II var berettiget til at drage hver enkelt til Ansvar herfor,
berøve ham Skib og Gods og desuden helt lukke Sundet paany.
Men han vilde ifølge den ham medfødte Mildhed glemme det
skete og benytte sin Højhedsret over Sundet med en hidtil
ukendt Begrænsning, idet han kun forbød mistænkelige Varer
at passere. Fra nu af indtil Krigens Ende maatte alle Skibe frit
sejle igennem Sundet, med mindre de havde Krigsfornødenheder,
Salt eller Vin om Bord. Og i saa Fald skulde de heller ikke blive
beslaglagte, men det skulde staa dem frit for at vende om eller
sælge deres Varer i Danmark.
Skøndt det nye Forbud saaledes var givet i saa mild en Form
som muligt, var det dog et Spørgsmaal, om Sømagterne vilde
skønne paa det ædle Maadehold, som Danmark vari Færd med
at vise. Nærmere set var der nemlig ikke stor Forskel paa den
fuldkomne Spærring af 1565 og den delvise Lukning, som nu
anmeldtes. De to Hovedhandlende paa Østersøen var
Nederlænderne og Englænderne. Nederlænderne førte Vin, Salt og
Sild til Østersøhavnene og hentede Korn tilbage. Det var ikke
tilfældigt valgte Handelsgenstande, der med Lethed kunde
ombyttes med andre, dersom Forholdene krævede det; nej, det var
særligt nederlandske Udførselsvarer. Sildene fangede de selv;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
