- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / II. Bind. III. og IV. Bog /
179

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Øresundsspcerring 1566

179

Saltet fik de fra deres andet Fædreland, Spanien, eller fra deres
Nabo, Frankrig; og Vinhandelen beherskede de, for saa vidt de
paa eengang var spanske Undersaatter og Herrer over Rinens
Mundinger. Men alt dette var nu forbudne Varer. Vel var
Handelen med Sild endnu tilladt, men Forbudet udvidedes ogsaa
hurtigt hertil, da Sildelagen til Nød kunde erstatte Salt, og der i
hvert Fald ikke var nogen skarp Grænse mellem en Tønde
saltet Sild og en Tønde Salt med lidt Sild i. Men skulde Skibene
gaa blot ballastede til Østersøen for at hente Korn, vilde Prisen
paa dette højlig forøges i Amsterdam. Den anden
Hovedhand-lende paa Østersøen var England. Det havde begyndt at kappes
med Nederlænderne baade med Hensyn til Fiskeri og til
Salthandel. Men dets Hovedforijeneste havde under den nordiske
Syvaarskrig bestaaet i under Navn af Stykgods at føre
Krigs-fornødenheder til Sverige. Begges Handel blev altsaa standset
ved det nye Forbud. Og hvad Østersølandene angik, saa
medførte den nye Spærring de samme Misligheder som den gamle:
de vilde blive udhungrede sammen med Sverige. For at fælde
sin Nabo rettede Danmark et Slag, der ligeligt ramte hele
Nord-og Østevropa.

Det var da altsaa overordentligt højt Spil, Frederik II nu
havde indladt sig paa. Det mildere Navn paa den nye Spærring
vilde næppe skuffe nogen. Ligesaa lidt hjalp det, at han sendte
Dr. Albert Knoppert til England for at berolige Dronning
Elisabeth. Hun svarede, som det var at vente, med at kræve fuld
Erstatning inden fire Maaneder for den hendes Undersaatter
tilføjede Uret. I Nederlandene forlangte man øjeblikkelig Krig
mod Danmark.

Disse Følger af Spærringen kunde fornuftigvis ikke komme
uventet. Samtidigt med dette vilde Spil fra dansk Side foregik
der imidlertid noget andet. Kongen paavirkedes fra en anden
Side paa en saadan Maade, at han den 24. Januar 1566 virkelig
afsendte Lejdebrevet til Peder Oxe.

Det er desværre umuligt med Sikkerhed at afgøre, hvilke de
ledende Personer her har været, og ved hvilke Midler de har
fremtvunget denne afgørende Beslutning. Sandsynligheden taler

12*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/3o4/0407.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free