Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Øresitndsspærringen 156t>
185
Galt var det, men værre blev det. Der kom Efterretning fra
Kobenhavn om, at den svenske Flaade under Claes Horn, i Aar
talrigere end nogensinde, den 10. Juni var kommen til
Bornholm og ventede paa, at den danske skulde løbe ud. At lade de
fremmede Skibe under saadanne Forhold passere Helsingør,
vilde være Vanvid. Man forøgede jo blot Svenskernes Indtægter
og kunde være vis paa, at de vilde beslaglægge hvert større Skib
til Krigsbrug. Der blev da altsaa givet Tolderen Ordre til, at han
ganske skulde lukke Sundet,
indtil den danske Flaade
kunde løbe ud. Som Paaskud
overfor de fremmede skulde
han angive, at sligt var til
deres eget bedste, da de ellers
vilde blive opsnappede af de
Svenske.
Tolderen adlød. Og den
fuldkomne Spærring afløste
den delvise. Havde
Forbitrelsen ved Helsingør ikke været
stor tidligere, saa blev den
det nu. Skipperne fra ikke
mindre end 300 hollandske
Skibe, alle blot ballastede,
forlangte med høje Raab at
komme igennem. De trængte ikke til dansk Beskyttelse, thi de
havde ingen Varer, som Svenskerne kunde tage fra dem. Alle
de utallige andre Skippere sluttede sig til dem jo
mistænkeligere deres Varer var, des mere pressede de paa for at komme
igennem. Og som Raabene og Forbitrelsen steg, voksede Faren
for, at hele denne Flaade med Magt skulde sprænge
Forhindringerne og sejle ned ad Sundet. Det er en Gaade, hvorledes
denne Tilstand kunde holde. 50 svenske Orlogsmænd viste sig
ved Dragør, et Par tusinde Skibe laa nord for Helsingør, faa eller
ingen til at hindre deres Gennembrud, — og dog Sundet
ryddeligt! Dette kan kun forklares ved, at den svenske Flaade endnu
Fig. 86. Toldboden i Helsingør i det 16de
Aarhundrede.
(Braunius: Theatrum urbium.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>