Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nye Skatteforslag
209
som en ærgerrig Politiker nutildags, først at fortrække det ved
at omdanne det i sit Billed. Det var for ham nærmest kun en
tænkt Størrelse, en Hjælpelinje, dragen ud fra egne Evner til et
følt Krav, en genial Forudfornemmelse af noget kommende.
Og til Vederlag for den Begrænsning i Kongens Magt, som
Peder Oxe naturligvis indsaa, at hans Ordning medførte, var
han villig til at udlevere og forøge en anden Indtægt og et
Magtmiddel for Kongen, hvortil nutildags ikke haves noget tilsvarende.
Hvad han tog fra Kongen ved at begrænse hans Magt over
Landets Skatter, gav han ham igen, som vi straks skal se, ved
stærkt at forøge den kongelige Indtægt, Sundtolden. Den
Ligevægt i Magtfordeling mellem Konge og Folk, som Peder Oxe
gennemførte, var da i hvert Fald meget forskellig fra den i vore
Dage gældende.
Straks efter Peder Oxes Tilbagekomst holdtes der i Oktober
og November 1566 nogle Rigsraadsmøder, hvori han vistnok
forelagde og begrundede sine Skatteforslag. Udfaldet blev en Beslutning
om, at Adelen skulde betale inden førstkommende Kyndelmisse
(2. Februar 1567) en Tredjedel af alt sit Gods’s aarlige „visse
Indtægter", og det, hvad enten dette Gods var Arvegods eller
blot Pantegods eller Forleninger. Omtrent samtidigt vedtoges
det (20. Novbr. 1566), at alle Bønder hele Landet over skulde
betale en Kvægskat, hvilken Form for Skat formentlig mest
retfærdigt ramte Skatteevnen. Skatten bestemtes til 33 Øre af hver
Hest, Ko og plovfærdig Okse, 17 Øre af hvert Øg eller Ungnød,
og 9 Øre af hvert Føl, Kalv, Faar, Ged eller Svin. Skatten
skulde være indbetalt inden Fastelavn. Da Rigsraadet ikke kunde
paalægge Adelen Skat, maatte ifølge kongelig Fuldmagt Peder
Oxe og andre først paa de forskellige Landsting erhverve dens
Samtykke dertil. Vi kender ikke det samlede Udbytte af
Adels-skatten, der vistnok maa have været omkring en halv Million
Kroner. Kvægskatten indbragte 354,000 Kroner.
Samtidigt hermed var Peder Oxe betænkt paa at betrygge alle
dem, der som Laangivere eller Forlovere havde ydet Kongen
Pengestøtte uden Sikkerhed. De fik efterhaanden Pant i
Kronens Len og Gods. Ad denne Vej varetog han baade straks og
Troels-Lund : Historiske Fortællinger IV
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>