Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
Rivninger mellem Kongen og Rigsraaderne
fares ham i den belejligste Stund. Thi uden denne havde hans
Ståt været i den storste og øjensynligste Fare.
Hvilke Misforstaaelser der end i det enkelte maatte være i
denne Fremstilling, saa lyder den dog i sine Hovedtræk ret
troværdig. Den stemmer med, at der i den udskrevne Kvægskat
udtrykkeligt anførtes, at den skulde anvendes til „Krigsfolkets
Besolding". Og i de forholdsvis beskedne Tal synes man at kunne
skimte et Haab om, at Krigen snart maatte være omme.
Dette Haab glippede imidlertid, og Spørgsmaalet om
Anvendelsen af Hovedhæren maatte afgøres. Fremrykning forudsatte
med Nødvendighed en forudgaaende Mønstring, hvor
Krigsherren overbeviste sig om, at Hæren var i brugbar Stand og
derpaa betalte den det tilgodehavénde Sold. Til enhver Tid var
det naturligvis saa, at Krigsherren drev paa at faa Mønstring, og
Knægte og Ryttere paa at faa Sold. I nærværende Tilfælde var
det dog ikke Krigsherren, men hans Underordnede, der skulde
skaffe Pengene. Og hvem var egentlig Krigsherren? Kongen var
det vel af Navn, men de, der raadede over Pengene, var det af
Gavn.
Disse uklare Forhold førte i Marts til stærke Rivninger. Snart
overlod Kongen Peder Oxe og de andre nærværende Raader
efter Aftale med Daniel Ranzau at bestemme Felttoget, snart
forkastede han deres Aftale. Endelig fik Uenigheden et tydeligt
Udtryk, idet Kongen den 28. Marts 1567 fra Frederiksborg skrev
til Rigsraaderne, om de selv vilde behage at klare alt, hvad
angik Afregning med Daniel Ranzau og hans Folk. Samtidigt sendte
han Daniel Ranzau et Brev om, at Afregning og alt derhen
hørende overlod han helt til sine Rigsraader. Han vilde ikke
have det mindste at gøre eller skaffe dermed. De har Pengene
under deres Hænder, og det er ogsaa dem, der har bragt dem
til Veje.
Ved dette Skridt af Kongen blev ligesom et Skærmbrædt
kastet til Side, bag hvilket Peder Oxe hidtil havde staaet. Denne
havde nemlig indtil da ligeoverfor Daniel Ranzau ladet Kongen
være den ordførende og befalende, for saaledes at skaffe Bud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>