- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / II. Bind. III. og IV. Bog /
227

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Herluf Trolle og Birgitte Gjoe

227

hofmester. Det var den højeste Stilling i Landet, en Slags
vedvarende Konseilspræsident og Udenrigsminister. Denne nye
Myndighed gav hans hidtidige Anvendelse sin Besegling. Men
alene vilde den dog ikke være nok til at underbygge en
Virksomhed af saa vanskelig en Art som hans. Peder Oxe var kun
i Stand til at naa sit Maal, naar han støttedes saavel af
Stands-fællers som af Kongens Tillid. Blot den nærmeste Opgave,
gennem Selvbeskatning at skaffe de fornødne Penge til Landets
Frelse, forudsatte begges Tillid.

Peder Oxe synes fra første Færd efter sin Tilbagekomst at
have været klar herover og at have tilstræbt en Forsoning med
alle. Den værste Anstødssten herimod var den gamle Srid
mellem Oxer og Gjøer. Men disses Hovedmand, Herluf Trolle, var
jo nu borte. Og det er vistnok gaaet Peder Oxe som hele
Eftertiden, at denne Mands sidste to Handlinger, Stiftelsen af
Herlufholms Skole (Fig. 97) og hans tapre Kamp ombord, har kastet
et forsonende, forklarende Skær over hans øvrige Liv og Færd.
Peder Oxe havde mange Forudsætninger for at skatte netop to
saadanne Bedrifter. Og han var aandslivlig og bøjelig nok til at
kunne indrømme, at Herluf Trolles formentlige, lidt brovtende
Selvgodhed her havde givet sig Udtryk, der adlede og
berettigede den. Daad stod her Maal med Ord.

I hvert Fald var Herluf Trolle nu borte. Og Moster Birgitte
var lettere at magte. Ogsaa over hende kastede jo den ene
Handling, Oprettelsen af Herlufsholms Skole, sit forklarende
Genskin. Vel var der endnu Stridspunkter tilbage. Hun havde blandt
andet Peder Oxes Eje, Tølløse, i Pant af Kongen og vilde ikke
afstaa ham Andel i Kjeldkjær Gods. Men disse Tvistemaal synes
at være blevne løst nogenlunde fredeligt. Og lidt efter lidt spirede
et ændret Forhold frem, hvor de to ikke blot mødtes under
venskabelige Former, men Peder Oxe blev et Værn for hende og
hendes Værk, hvad der i lige høj Grad taler til Ære for begge
Parter.

Men Peder Oxe tilstræbte andet og mere. Trang til Støtte hos
alle Standsfeller i Forening med et større, varmere Syn paa,
hvad Fædrelandet nu krævede af ham, synes at have ændret,

15*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/3o4/0455.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free