Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
Frederik II og Christopher von Dohna
hvilken Vi ikke kunde lade uforantvordet gaa forbi, og dermed
er vi blevne uens og med Uvilje skiltes".
Det heftige Optrin endte med, at Daniel Ranzau uden videre
red sin Vej.
Da han var borte, skrev Kongen to Breve. Det ene var til
hans gamle Yndling, Christopher von Dohna. Denne havde haft
en trang Skæbne. Han var Aaret efter, at Broderen var druknet,
selv haardt saaret falden i Svenskernes Hænder, da de i Septbr.
1565 erobrede Varberg. Som Fange var han derpaa bragt til
Sverige og ført ind i Stockholm i forsmædeligt Optog. Her
havde han saa døjet Fangenskab et Par Aar, havde mærkelig
nok undgaaet Pest og var nu, efter at være bleven udvekslet,
igen ved Hæren. Til ham skrev Frederik II og tilbød ham
Overkommandoen, da Daniel Ranzau led af Griller og Melankoli.
Men Dagen efter skrev Frederik II til Daniel Ranzau, at, da
de Ord, han igaar havde „udgydt og ladt flyve", ikke var
tydelige, udbad Kongen sig klar Besked, om han vilde efterkomme,
hvad der var befalet ham eller ej. Dette Brev sendtes afsted
efter den bortdragne, med ridende Bud, der skulde forlange
skriftligt Svar.
Budet kom tilbage med Brev fra Daniel Ranzau om, at han
„bevilger at drage op med paa Toget og sig at lade bruge, som
det sig bør". — Kongen kunde saa i Ro drage paa Jagt og sendte
fra Avnsø en Beskrivelse af Optrinet med Bilag til Peder Oxe.
I November Maaned 1567 kom endelig Daniel Ranzaus
berømte Tog til Sverige i Stand. Frans Brokkenhus var
Næstkommanderende. Christopher von Dohna førte Fortravet.
6
Forinden Peder Oxe opnaaede, at Hæren endelig brød op,
var der foregaaet store Forandringer i hans egne ydre Forhold.
Det var vistnok til Tak for Sommerens utrolige Slid og for de
mange Rosenobler, som Lasttolden nu bragte i Kongens private
Kasse, at Peder Oxe den 17. August 1567 blev udnævnt til Rigs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>